Kampen om skoven

Kampen om skovene vedrører os alle på grund af træernes optagelse af CO2. Men i Kenya handler skovene om meget mere, fordi de er med til at forsyne store dele af Østafrika med vand og samtidig er hjem for mange mennesker.

Mau-skoven er ikke kun Kenyas men hele Østafrikas største skov. Skovområdet har en vigtig funktion med at sikre vand til mennesker og dyr i det vestlige Kenya og medvirke til, at Østafrikas floder – herunder Nilen – bliver ved med at løbe. Men på 20 år er Mau-skoven blevet reduceret med en fjerdel svarende til 104.000 hektarer – næsten to en halv gange hele Danmarks areal.

Uden skoven forsvinder livsgrundlaget for mennesker og dyr, og Wangari Maathai gik så vidt som til at sige, at hvis Mau-skoven dør, så dør hele Kenya. Derfor har Green Belt Movement gang på gang fordømt indgreb i Mau-skoven og understreget faren for konflikter.

Mau-skovene ligger i den vestlige del af Kenya of forsyner floder og søer med vand.

Kamp om ressourcer
“Ødelæggelse af centrale naturområder har betydning for hele nationen. Det medfører både miljømæssige og økonomiske trusler og betyder sammenbrud af lov og orden med fare for landets interne sikkerhed. Når der ikke er tilstrækkeligt med jord, græsgange, vand og biodiversitet, er folk i stigende grad tilbøjelige til at kæmpe om disse ressourcer, “ siger Green Belt Movement i et nationalt opråb i 2016.

Der er mange årsager til, at der bliver gjort indhug på Kenyas skove:
• Virksomheder tjener penge på illegal træhugst
• Fattige kenyaner brænder træ for at sælge trækul
• Kenyas befolkning vokser, og tusindvis af nybyggere (tilflyttere fra andre områder i Kenya) har rydder skov for at dyrke deres afgrøder
• Korruption betyder, at embedsmænd og politikere tjener penge på illegalt at give folk ret til at udnytte skovens ressourcer

Nybyggere vil blive
Skove er i princippet beskyttet af Kenyas love, og man kan derfor ikke bare bosætte sig i skoven. Mange nybyggere mener alligevel, at de er i deres gode ret til at bruge områderne, fordi de engang har betalt og fået skøder på deres ’ejendom’. Det har dog vist sig, at de er blevet narret af store jordejere, der ikke selv havde ret til områderne.

Regeringen har ad mange omgange forsøgt at fjerne de ulovlige bosættelser – blandt andet for at kunne frede et område på 46.000 hektar skov. Men mere end 40.000 nybyggere har nægtet at forlade skoven. De mener ikke, de skal gøres ansvarlige for tidligere regeringers fejlslagne politik, der tillod ukontrollerede bosættelser i skoven. Og uden kompensation har de ingen steder at flytte hen.

Regeringen har indtil videre nægtet nybyggerne kompensation, og argumenterer med, at de kan kræve deres penge tilbage fra dem, der illegalt solgte dem jorderne. Derfor bølger konfrontationer mellem nybyggere og regeringsfolk frem og tilbage. De ender ofte voldeligt, med, at politiet afbrænder hytter og afgrøder, så nybyggerne ikke har noget at vende tilbage til.

At leve med skoven
Selvom metoderne kan diskuteres, er miljøorganisationer som Green Belt Movement enige om, at skoven skal tilbage. Sammen med regeringen, den kenyanske hær og store virksomheder, har GBM og andre miljøorganisationer taget initiativ til storstilede træplantningsprogrammer, og der er allerede plantet millioner af nye træer. De bliver plantet i samarbejde med lokalsamfund, der samtidig får incitamenter til at beskytte skoven. De kan for eksempel dyrke afgrøder mellem træerne, der holder på muldjorden, eller de kan tjene penge på turister, der kommer på grund af skovens vilde dyr.

Skovens folk
I modsætning til nybyggerne, der rydder skovarealer for at leve af jordbrug, er Ogiek-folket et oprindeligt folk, som i flere hundrede år har levet i og omkring Mau-skoven. Ogiek’erne er det største folk af jægere og samlere, der er tilbage i Kenya, og de føler sig traditionelt forbundne med skoven.

Den politiske kamp om retten til at bruge Mau-skoven er ikke ny for dem. Under kolonitiden sloges ogiek’erne mod briterne om deres ret til at være i skoven, og siden har skiftende regeringer og nybyggere forsøgt at få Ogiek-folket jaget væk for selv at fælde skoven eller dyrke jorden. Den kenyanske regering har hævdet, at skoven er beskyttet i Kenyas lov om skove, og at Ogiek-folket derfor ikke har ret til at være der.

På den anden side har ogiek’erne fastholdt deres ret og har med hjælp fra den dansk-baserede organisation for oprindelige folk IWGIA (International Workgroup for Indigenous Affairs) anklaget regeringen for at overtræde FNs erklæring om oprindelige folks rettigheder.

Den 26. maj, 2017 blev en historisk dag for ogiek’erne og andre oprindelige folk. Efter næsten 10 års retssag gav den Afrikanske menneskerettighedsdomstol ogiek’erne medhold i, at deres status som oprindelige folk gav dem ret til at erklære Mau-skoven deres hjem. Dommen sagde ligeledes, at det var ulovligt for den kenyanske regering at smide dem ud af skoven.

Det sker dog fortsat, at grupper af oprindelige skovfolk som eksempelvis Ogiek bliver forvist af myndighederne under henvisning til skovenes behov for beskyttelse. De oprindelige folk mener modsat, at de med deres erfaringer kan lære andre, hvordan man kan leve i og med skovene i stedet for at ødelægge dem.

Læs her mere på den hjemmeside som Ogiek Peoples’ Development Program har lavet til Ogiek-folket.