A
Abya Yala
Det navn de oprindelige folk brugte – og bruger – for det amerikanske kontinent. I dag har navnet fået en ideologisk tone, som modstykke til ’Amerika’ eller ’Den ny Verden’, der anses for at være europæernes betegnelse for kontinentet.
El Alto
Forstad til La Paz, som ligger ’ovenover’ La Paz, 4000 meter over havet. Den har haft rang af by i de seneste 20 år. men den begyndte at vokse for mere end 60 år siden, da mennesker fra forskellige egne af landet strømmede dertil som følge af tørkeperioder, minelukninger og manglende muligheder. El Alto er nu en by med over 800.000 indbyggere, hvor mere end 80% er oprindelige folk, der taler aymara.
Alvaro García Linea
Bolivias vicepræsident siden dec, 2005. Álvaro García Linera blev født i Cochabamba i 1962 i en middelklasse mestiz-familie. I 80’erne studerede han i Mexico på UNAM, og blev der involveret i solidaritetsarbejde med Mellemamerika og begyndte at interessere sig for problematikken omkring de oprindelige folk. Tilbage i Bolivia gik han ind i arbejdet med at organisere den oprindelige befolkning i Andes-højlandet. Det førte til medlemskab af ledelsen i guerillabevægelsen Ejercito Guerrillero Tupac Katari (EGTK). Hans første bøger, som udkom i 1989 og 1991 handlede om disse temaer. I 1992 blev han fængslet og anbragt i sikkerhedsfængslet Chonchocoro anklaget for undergravende virksomhed og væbnet oprør. Efter fem i fængsel blev han frigivet og ansat på universitetet som sociologilærer. Han er i dag en de vigtigste teoretikere og talsmænd for de oprindelige folks bevægelser.
Asamblea Consitituyente
Den grundlovgivende forsamling, som blev nedsat af Evo Morales kort efter han kom til magten. Forsamlingen skal udforme en ny grundlov, som bl.a. skal give de oprindelige folk en ligeværdig pladsering i det stærkt opdelte bolivianske samfund. Grundloven skal også rumme anvisninger på hvorledes naturresourcerne skal forvaltes.
se Den grundlovgivende forsamling
APG – Asamblea del Pueblo Guaraní
Guarani-folkets sammenslutning.
Asamblea Popular
(Folkenes forsamling)
Forløberen til Asamblea Constituyente (se denne). Blev startet af de folkelige bevægelser og fagforeninger under J.J.Torres regering 1969-71. Skulle formulere et grundlag for en ny statsordning, som tog ligeligt hensyn til alle befolkningsgrupper. Processen stoppede med Hugo Banzers kup i august 1971.
Autonomia
Selvstyre. Ordet er centralt for både de oprindelige folk og oppositionen til Morales regering. De oprindelige folk ønsker autonomi indenfor de områder, de gør krav på, og befolkningen i den rige ’halvmåne’ i Amazon-lavlandet (de fire departementer Beni, Pando, Santa Cruz og Tarija ønsker ligeledes autonomi, så de selv kan administrere og nyde gavn af de naturresourcer, som befinder sig i deres område.
se Autonomi
Aymara
Ordet bruges som betegnelse for den ene af de to største oprindelige folk i Bolivia og for deres sprog.
web:
Wikipedia: Aymara (engelsk)
Aymara Uta (spansk)
Ayni
Ayni er den primære institution for gensidig hjælp indenfor fællesskabet. Den udfolder sig indenfor ”Ayllu” som er en social gruppe, hvor medlemmerne er knyttet til hinanden af spirituelle, territorielle, økonomiske og slægtslige forbindelser. (Ayllu er den udvidede kernefamilie, det er den sociale gruppe, der danner grundlag for de større organisationer såsom landsbyfællesskabet eller staten (i ”Tawantinsuyo” tiden dvs. før spanierne ankom).
se Gensidighed