Folkelige bevægelser

Et relativt stærkt organiseret civilsamfund har spillet en fundamental rolle for forandringen af det politiske liv i Bolivia.

Bolivias civilsamfund er godt organiseret, og der er tradition for at gå på gaden og demonstrere, hvis man oplever at blive dårligt behandlet. La Paz’ gader bliver tit fyldt af protesterende buschauffører, landarbejdere eller offentligt ansatte, der er utilfredse med et nyt regeringstiltag, deres løn eller arbejdsforhold.

Bønder og arbejdere har traditionelt været organiseret i stærke fagforbund, der også i høj grad har været fundamentet for partiet MAS. Oprindelige folk er ligeledes organiseret i lokale og regionale sammenslutninger, og nationale paraplyorganisationer taler deres sag i politiske forsamlinger på landsplan. Også lærere, arbejdere i den uformelle sektor, bus- og taxichauffører, skopudsere, beboere i byområder og kvinder har deres egne organisationer, der hver især kæmper for deres medlemmers rettigheder og interesser.

De folkelige bevægelser, der historisk har været en del af Morales’ faste støtter, står stadig stærkt, men de er samtidig udsat for et pres, de ikke har oplevet før. Uenigheder omkring f.eks. TIPNIS – motorvejen i nationalparken Isiboro Sécure (se Jord og territorier) – har skilt vandene, og flere i Morales’ tidligere bagland har ved flere lejligheder udtrykt sig direkte i opposition til ham, på trods af deres historiske fælles politiske base.

F.eks. mener de oprindelige folks organisation, CONAMAQ, at MAS har forsøgt at kuppe organisationen, fordi CONAMAQ er kritisk over for regeringens udviklingsstrategier. De oprindelige folks organisationer er imod Morales’ iver for at skabe udvikling via naturressourceudvinding på bekostning af oprindelige folks territorier.