ØDELÆGGENDE SKOVBRANDE TRUER LIV OG ØKOSYSTEMER
Journalist Johani Carolina Ponce har i mere end 25 år skrevet om udviklingen i Latinamerika. Da Bolivia i 2024 oplevede sine værste skovbrænde nogensinde, blev luften fyldt med røg – ikke kun i de områder i lavlandet, der stod i brand. Røgen spredte sig over mange hundrede kilometer fra lavlandets skove til Bolivias administrative hovedstad La Paz i højlandet, hvor elever måtte blive hjemme fra skole.
(Læs artiklen på spansk: https://yaleclimateconnections.org/2024/10/incendios-devastadores-amenazan-la-vida-y-el-ecosistema-en-bolivia/)
I løbet af få måneder brændte 12,6 millioner hektarer – svarende til næsten tre gange hele Danmarks areal. Millioner af dyr endte i flammerne, mens hundredvis af fattige familier mistede deres afgrøder og husdyr, mens nogle af dem så deres hjem gå op i flammer.
Brandene ramte først og fremmest primærskove – altså skovområder, der har udviklet sig naturligt uden væsentlig menneskelig påvirkning. Det er nogle af de mest biodiverse økosystemer i verden, og de spiller en afgørende rolle i lagringen af kulstof. (Leksikon ’kulstofbinding’)
Primærskovene er kritiske økosystemer med mange truede plante- og dyrearter. Mange af dem er endemiske – altså findes de kun i dette specifikke område. I det unikke naturområde Gran Chaco, der i 2024 blev ramt af skovbrande, har man fundet mere end 3.400 forskellige planter, 500 fuglearter, 150 slags pattedyr – for eksempel jaguar, puma, bæltedyr og myresluger – og hundredvis af krybdyr og padder.
Bolivia er ikke det eneste berørte land. Satellitdata identificerede i 2024 et rekordstort antal brande i de 13 lande i Sydamerika. Røgen fra de omfattende brande var så voldsom, at NASA-satellitter registrerede røgsøjlerne fra en afstand af en million kilometer. I alle landene har de fleste skovbrande raseret i områder præget af konflikter og tvister om jordbesiddelse, og hvor landbrugets grænser udvides. Brandene er værst i perioder med tørke og høje temperaturer –konsekvenser af menneskeskabte klimaforandringer.
“Amazonas brænder ikke, fordi den vil brænde; den bliver brændt”, siger aktivister fra Amazonas’ oprindelige folk, og forskere og miljøforkæmpere i Bolivia lægger en del af ansvaret på regeringen, der ikke har gjort nok for at forhindre brandene. De oplever, at regeringens politik fremmer rydning af land til for eksempel soja- og majsdyrkning samt kvægdrift, og at økonomisk vækst prioriteres højere end miljøbeskyttelse.
På satellitbillede af Bolivia fra 7 oktober 2024 ses at røgen dækker hele landet. (Foto: NASA)