Fouzia Hassan

Fouzia Hassan var hovedtaleren på Sundance Film Festival i USA, hvor filmen ”The Day I Will Never Forget” – en titel taget fra Fouzia Hassans digt – blev præmieret. Fouzia var på det tidspunkt ti år og allerede aktiv modstander af den inhumane men gamle praksis, der berører millioner af kvinder i verden.

Da hun lige var fyldt otte, blev Fouzia af to lokale kvinder tvunget ned på gulvet i dagligstuen i hendes hjemby Eldoret i det vestlige Kenya. Kvinderne bandt hendes ben, holdt hende for munden og satte sig på hendes bryst for at forhindre den lille skolepige i at bevæge sig. En tredje kvinde omskar hende med et barberblad.

Fouzia var en ud af omkring to millioner piger og kvinder, der blev omskåret det år. Omskæring af kvinder er således noget, der sker, mange gange om dagen, men for lille Fouzia efterlod smerten, angsten og chokket et uudsletteligt ar på hendes psyke. Få dage efter indgrebet, da hun stadig lå i sengen med benene bundet sammen, bad hun om papir og pen og skrev sine tanker ned i et kort men skarpt digt, som hun gav titlen “The Day I Will Never Forget.”

Det var den lille piges egen fortjeneste, at hun kom med i Longinottos film. Fouzia overværede tilfældigvis en diskussion om optagelser til en film om omskæring. Bagefter opsøgte hun filmens instruktør Longinotto og overtalte hende til at komme med hjem. Mens kameraet kørte, reciterede hun sit digt, og – stadig foran kameraet – fik hun sin mor til at love, at hun ville skåne lillesøster Fartoum på tre år.

For Fouzias mor, der er somalisk immigrant, er omskæring et spørgsmål om at følge traditionen og sikre, at hendes døtre kan følge islams forskrifter og blive gift. Men som datteren hævder, har omskæring ikke noget med islam at gøre, og adskillige imamer rundt om i verden offentligt tager afstand fra traditionen. (se Islam)

Det lykkedes Fouzia at overbevise sin mor om, at omskæring er forkert. ”Da jeg hørte digtet, fortrød jeg, hvad jeg havde gjort”, fortæller moren således i et telefoninterview med ABCNEWS.com i USA. ”Hun [Fouzia] har tilgivet mig nu. Men på dommens dag ved jeg ikke, om Gud vil tilgive mig.”

Det kan virke rystende, at kvinder – mødre, tanter, bedstemødre og omskærersker – ofte er de mest indædte forsvarere af omskæring. I Fouzias tilfælde var hendes far – en forretningsmand i Eldoret – imod omskæringen af sine døtre, og det var først, da han var på forretningsrejse, at moren fik fat i den lokale omskærerske og fik Fouzia og hendes anden søster omskåret.

Fouzia kender sygeplejersken Fardhosa Ali Mohamed, der også bor i Eldoret og som spiller en central rolle i filmen. For Fouzia er Fardhosa en rollemodel, og hun er fast besluttet på, at hun også vil bruge sit liv på at bekæmpe omskæring af piger. ”Jeg vil være læge ligesom Fardhosa. Jeg vil hjælpe piger, der løber hjemmefra for at undgå omskæring. Jeg vil være læge og tale med deres forældre og redde dem”, siger Fouzia Hassan.

Fouzia Hassan optræder i kapitel 6:
Fouzia og hendes mor (43.38 – 48.13)

”Jeg ville fortælle, hvordan jeg havde det, da jeg blev omskåret. Den smerte, jeg oplevede… Omskæring er ikke godt. Jeg skrev det (digtet, red.), for at folk kunne læse det. Når de omskærer piger, kan de komme til at skære forkert, og så holder det ikke op med at bløde, og så kan man let dø… Jeg har set det i fjernsynet.”
Fouzia (kapitel 6)

”Da jeg blev omskåret, gjorde det så ondt. Men da jeg kaldte på dig, sagde du bare, jeg skulle tie stille… Hvis jeg skal tilgive dig, så skal du ikke omskære Fartoum.”
Fouzia til sin mor (kapitel 6)

”Jeg gjorde det for hendes skyld. På dommedag vil jeg blive spurgt om det, hun nu har tilgivet mig for. Gud vil stille mig det spørgsmål. Jeg ved ikke, hvad jeg vil svare.”
Fouzias mor (kapitel 6)