Islam

På trods af at imamer og andre religiøse ledere tager afstand fra omskæring af piger og kvinder, fortsætter traditionen – måske fordi budskabet ikke når ud.

Islam kom år 640-710 til Afrika via Ægypten og via de handelsrejsende, der sejlede ned langs Afrikas østkyst. De første muslimske budbringere grundlagde en række byer som Mogadishu, hovedstaten i Somalia, og Mombasa, der er en vigtig havneby i Kenya. Siden har islam bredt sig til store dele af det nordlige og mellemste bælte af Afrika, og i dag er omkring 40 procent af alle afrikanere muslimer.

Koranen nævner ikke kvindelig omskæring med et eneste ord. Derimod findes der i ”Sunnah”, som er samlinger af beretninger om profeten Mohammeds liv og levned, en række beretninger om Profetens udtalelser om kvindelig omskæring. Den kendteste beretning, som mange lærde dog finder utroværdig, lyder i en af de danske oversættelser:
Profeten Mohammed sagde til hende (en kvinde som var i gang med at omskære en pige): Skær ikke for dybt, for det er bedre for kvinden og ønskeligt for hendes mand. Som rettroende muslim følger man profeten Mohammed direktiver fra nedskrevne beretninger, og et vigtigt redskab for muslimer til at forstå de mange beretninger er kildekritik, idet beretningernes kæder af mundtlige overleveringer har forskellig grad af troværdighed. I kildekritikken opererer man med forskellige klasser af styrke og troværdighed – en stærk og troværdig beretning eller en svag og tvivlsom beretning. Ydermere findes der inden for islam forskellige retsskoler, som har egne retningslinier for, hvad der kræves, for at en beretning er stærk og troværdig. Der findes således ikke bare en manual, man som muslim kan slå op i for at finde ud af, hvad er sandt og falsk.

Muslimsk tradition er i høj grad et spørgsmål om, hvilken skole man tilhører, men der sker også en generel vidensudvikling, som går på tværs af skolerne. I dag er den overvejende tendens, at imamer afviser, at FGM er en muslimsk tradition – selv de mindre indgreb, som nogle fejlagtigt kalder for ”sunnaomskæring”. Heri henvises til det religiøse begreb ”sunna”, som betyder en religiøs tradition eller sædvane for muslimer. Drengeomskæring kan man korrekt kalde en ”sunna”, men det gælder ikke for pigeomskæring.

Ikke desto mindre fortsætter mange udøvere med at benævne nogle typer omskæring af piger for ”sunnaomskæring”. De referer til den nævnte beretning om profeten Mohammed, selvom størstedelen af muslimske lærde har erklæret beretningen for utroværdig på grund af dens tvivlsomme overlevering. Alligevel har den ført til, at mange muslimske udøvere legitimerer omskæring af piger som en religiøs pligt.

I Nordsomalia er det også normalt at tale om ”sunnaomskæring” eller ”Fadumos omskæring” (Profeten Mohammeds datter hed Fatima, der i visse afrikanske sprog udtales Fadumo. Derved antydes det, at profeten gjorde omskæring af piger til en tradition, ved at lade sin datter omskære, hvilket muslimske lærde mener ikke var tilfældet). Hvordan man lokalt fortolker, hvori den såkaldte ”sunnaomskæring” – består, er vidt forskelligt. Det er ikke unormalt at man blandt somaliske flygtninge i vesten taler om, at det blot er en lille prik i klitoris, eller at man fjerner noget af forhuden på klitoris, mens forskning og erfaringer i Sudan og Somalia viser, at her udføres langt mere indgribende former for omskæring under betegnelsen ”sunna”.

På 2003-konferencen om kvindelig omskæring i Kairo talte den øverste repræsentant for det islamiske universitet i Kairo – Al-Azhar Universitetet, Sheikh Mohamed Sayed Tantawi, også om islam og kvindelig omskæring:
“There is no text in Shari’a, in the Koran, in the prophetic Sunna addressing FGM. All texts on this issue either have been called weak or could not be substantiated.”
Hans position er central for muslimer i hele verden, og hans skole er fundamental for den generelle udvikling i andre muslimske lande. Han følges af en voksende gruppe imamer, som eksplicit tager afstand til alle former for omskæring af piger.

På konferencen Kvinders rettigheder og kvindelig omskæring afholdt i København den 20. august 2005 udtalte danske imamer et klart nej til, at kvindelig omskæring kan legitimeres i islam:
”Da ingen form for omskæring af kvinder således er pligt eller sunna for muslimer, og den danske lovgivning forbyder enhver form for omskæring af piger blandt herboende personer – lige meget om det finder sted i Danmark eller udlandet – anbefaler vi, at man helt ophører med at omskære piger selv i sin mindste form.”

Også i muslimske lande, hvor omskæring af piger har været tradition i flere tusinde år, forsøger imamer at overbevise folk om, at islam og kvindelig omskæring ikke nødvendigvis hænger sammen. Alligevel fortsætter mange udøvere med at tro, at omskæring af piger er en religiøs pligt. Det forklarer den svenske antropolog Sara Johnsdotter med, at de lærdes udtalelser og tekster ikke når ud til den brede målgruppe, som ofte ikke kan læse. Det underbygger hun med resultater fra en undersøgelse foretaget i Etiopien i 1997 af en svensk teolog, Helena Andersson. Undersøgelsen viste stor afstand mellem de lærdes holdninger til omskæring af piger og holdningen blandt fattige kvinder. På trods af holdningsændringer blandt eliten og de lærde mente fattige kvinder, at omskæring af piger er en religiøs pligt.

At religion/kultur og politik ofte hænger tæt sammen sås tydeligt i Ægypten i perioden omkring befolkningskonferencen i 1994. Samtidig med konferencen viste CNN en dokumentarfilm med stærke billeder af en 10-årig ægyptisk pige, som fik fjernet sin klitoris og gennemgik forfærdelige kvaler. Udsendelsen bragte sindene i kog og var med til at forstærke konferencens resultater i forhold til omskæring af piger.
På konferencen annoncerede den ægyptiske sundhedsminister, at Ægypten ville gennemføre en lov, som kriminaliserede omskæring. Det ville blandt andet betyde, at det ikke længere var muligt at få omskæring foretaget af en sundhedsfaglig person – det som kaldes for medikalisering. Kort efter kom reaktionen fra den øverste muslimske leder i Ægypten – rektoren på det verdensberømte al-Azhar universitet – Sheik Gad-Alhaq. Han udstedte en fatwa, som slog fast, at omskæring af piger er en religiøs forpligtelse for muslimer. En meget overraskende reaktion, som siden er blevet dementeret af den nuværende rektor Tantawi på al-Azhar universitetet. Sheik Gad-Alhaq var blevet provokeret af den vestlige indblanding, som han opfattede som imperialistisk. Det religiøse pres fik den ægyptiske sundhedsminister til at ændre den politiske udmelding og gøre medikalisering af omskæring af piger lovligt igen, så piger kunne blive omskåret på hospitaler. Efter sheik Gad-Alhaqs død blev medikaliseringen igen ophævet, så det i dag er ulovligt at omskære piger på offentlige hospitaler i Ægypten.