GLETSJERE PÅ LÅNT TID
20% af verdens tropiske gletsjere er i Bolivia. I de seneste 50 år er op mod halvdelen af ismassen forsvundet på grund af stigende temperaturer, og det forventes, at op mod 95% af gletsjerne er tabt inden 2050. Vandforsyningen til over 1,8 millioner mennesker i La Paz og El Alto er dermed alvorligt truet.
En gruppe forskere besøgte gletsjeren Huayna Potosí, der troner nord for La Paz. De installerede sensorer til at overvåge snetykkelse og afsmeltning, og resultaterne skal bruges til at hjælpe landmænd og politikere med at afbøde virkningen af gletsjerens tilbagetrækning og dermed vandmangel.
Deres oplevelser er beskrevet i en artikel til FNs fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) i forbindelse med den årlige Verdensdag for Gletsjere den 21. marts 2025. Se artiklen (engelsk)
Nedenfor et uddrag af artiklen på dansk.
I 5100 meters højde over havets overflade er luften omkring Bolivias Huayna Potosí-gletsjer tynd og sprød. Hvor tyk blå is engang fyldte dalen, stikker nu bare klipper ud som blotlagte knogler. År for år bliver den vestlige Huayna Potosí-gletsjer tyndere og trækker sig tilbage op ad bjergsiden med en årlig hastighed på cirka 24 meter. I sit kølvand efterlader den en smeltevandssø, der ikke var der i 1975, og som markerer gletsjerens tidligere grænse.
Et hold forskere fra Andesbjergene og Himalaya – der repræsenterer Argentina, Bolivia, Chile, Kina, Ecuador og Nepal – er på vej op. Højden gør det vanskeligt at trække vejret og tvinger dem til at bevæge sig langsomt og bevidst. De går på række og er omhyggelige med at undgå skjulte sprækker, der kan sluge en person.
I midten af gletsjeren installerer de en maskine – en stråle-neutronsensor, der kontinuerligt måler, hvor meget vand der er akkumuleret oven på gletsjeren i form af sne, der holder gletsjeren i live. Hver aflæsning er et øjebliksbillede af gletsjerens svindende eksistens. Den krympende is betyder mere end blot forsvindende landskaber – den signalerer omvæltning for dem, der er afhængige af dens vand. De data, som forskerne indsamler fra de højtliggende gletsjere, hjælper dem med at forudsige is-tabet og konsekvenser for økosystemer og lokalsamfund.
Sensoren sender signaler via satellit og opsamler information om, hvad isen ikke længere indeholder. Gletsjerens tilbagetrækning er samtidig en måling af de accelererende klimaændringer, og det hurtige tempo signalerer, hvor voldsomme de globale temperaturstigninger er.
I dalene nedenfor er hundredtusindvis af mennesker afhængige af gletsjerens vand. Lamaer og alpakaer græsser på frugtbare græsarealer, og deres græsgange næres af det sæsonbestemte smeltevand, der har formet højlandets økosystem i århundreder. Landmændene bruger vandet til deres afgrøder og husdyr, mens en million indbyggere i El Alto ved Bolivias hovedstad La Paz, er afhængige af, at gletsjeren forsyner dem med drikkevand. I generationer har gletsjeren frigivet vand i et tempo, der tillod livet at blomstre. Nu er det ved at være slut.
Årsagerne er tydelige. Stigende globale temperaturer smelter gletsjere over hele verden, men her i Bolivia accelererer krisen. Sedimenter fra andre områder transporteres af stærke vinde og aflejres på gletsjeren, hvilket gør dens overflade mørk og øger varmeabsorptionen. Det kan for eksempel være asken fra skovbrande i lavlandet (se 3.1. ØDELÆGGENDE SKOVBRÆNDE TRUER LIV OG ØKOSYSTEMER). Sedimenter løber med gletsjervandet og akkumuleres i søer og reservoirer og kan påvirke jordens frugtbarhed, vandkvalitet og -kemi.
Det vil ikke være muligt at stoppe gletsjerens tilbagetrækning, og lokalsamfundene må forsøge at indfange vand på andre måder og bruge andre dyrkningsmetoder, der holder på regnvandet. Der kan plantes skov med hjemmehørende træer, og der bør være færre lamaer og husdyr, der græsser i bjergene.
Sikkert er det, at de gletsjere, der engang blev anset for at være ubevægelige, nu glider væk hurtigere end forudsagt. Statslige institutioner og landmænd i det bolivianske højland forsøger at opsamle vand, der frigives gennem reservoirer og dæmninger. Samtidig udvikles der nye ordninger om brugen af vand, der sikrer, at der ikke opstår konflikter i fremtiden.