KLIMA OG MILJØ
Bolivia ligger i et område med stor klimatisk variation og påvirkes markant af klimaforandringer og miljøkatastrofer.
Oversvømmelser, langvarige tørkeperioder og ørkendannelse påvirker mere end 40% af det bolivianske territorium, og med det varmere klima smelter gletsjerne i højlandet.
Både på landet og i de store byer i Andesbjergene kan befolkningen se ind i en fremtid uden den faste vandforsyning, gletsjerne altid var garanti for.
Endelig oplever Bolivia ødelæggende skovbrande forårsaget af høje temperaturer, mangel på nedbør og menneskers afbrænding af skove og anden vegetation for at forberede jorden til dyrkning af afgrøder