KOKA – GUDS GAVE?

I 8.000 år har koka-bladet været central for det åndelige liv og kulturelle liv samt medicinske praksis hos mange oprindelige folk i Andes- regionen. I dagens Bolivia har de fleste glæde af koka-bladene og der bliver konstant fundet på noget nyt at bruge koka-blade til. Ud over den traditionelle tygning af bladene, har små start-ups opfundet en række koka-produkter som for eksempel cremer, slik, energidrikke og sæbe, og et destilleri i La Paz er begyndt at producere koka-øl.

Se: NBC News, juni 2024, A brew of ancient coca is Bolivia’s buzzy new beer. But it’s unclear if the world will buy in. 

 Der er dog ikke lagt op til noget eksporteventyr, for med USA i spisen har den vestlige verden i årtier lagt ansvaret for deres egne landes stigende kokain-misbrug på de lande, der producerer koka-blade – den vigtigste grundsubstans i kokain. Efter aftale med USA’s Drug Enforcement Administration (DEA) destruerer politiets narkoenheder hvert år store arealer med ulovligt dyrket koka. Det sker både i Bolivia og i de nabolandene Colombia og Peru.

 I Bolivia har kokabladet en speciel status og er anerkendt i forfatningen som en del af landets kulturelle arv. Derfor er det lovligt at dyrke koka i begrænsede mængder primært til traditionelt brug (f.eks. tygning og te). Regeringen har således fastsat en lovlig grænse for kokadyrkning på 22.000 hektar i bestemte regioner, primært Yungas og Chapare.

 I Bolivias afsidesliggende bjergegne er der mange fordele ved at dyrke koka fremfor andre afgrøder. Klimaet er perfekt til koka- dyrkning, og de tørrede kokablade er nemme at opbevare og transportere i modsætning til grøntsager og frugt. Oven i det giver kokaen ofte en bedre indtægt. Men der er også risici forbundet med ulovligt dyrket koka. Hvert år beslaglægger de bolivianske myndigheder ulovligt producerede kokablade, og specielt de seneste år er der fundet store mængder kokain. I 2024 næsten 46 tons kokain beslaglagt – en stor del af det produceret i hemmelige kokainfabrikker i Bolivia – resten i transit fra nabolandene.

 Bolivianerne ser gerne, at landet får mulighed for at eksportere færdige koka-produkter – for eksempel den omtalte koka-øl, og regeringen har flere gange forsøgt at presse FN til at fjerne koka-bladet fra listen over verdens mest farlige narkotika. En liste koka-bladet har haft den tvivlsomme ære at være på siden 1961.

 Bolivias ønske er hver gang blevet afvist – senest af FNs Sundhedsorganisation (WHO) i 2025.

Læs mere: WHO Expert Committee concludes critical review of coca leaf, recommends maintaining current controls

Koka og oprindelige folk

Blandt eksperter er der uenighed om hvilken status, koka-bladet bør have, og mange argumenterer for, at det var en fejl, at FN i 1961 klassificerede koka-bladet som narkotika.

Det var udtryk for en racistisk opfattelse af oprindelige folks brug af koka-blade. Det er flere gange bevist, at tygning af koka-blade ikke fremkalder afhængighed og ikke kan sammenlignes med kokain.

En af fortalerne for international legalisering af koka-bladet er FNs Rapportør for Oprindelig Folks Rettigheder Francisco Cali Tzay. Han mener, at konsekvensen af den nuværende politik er i modstrid med de oprindelige folks rettigheder som oprindelige folk (ILO-konvention nr. 169 om Oprindelige Folks Rettigheder af 1989)

Kokainens vej til Danmark

I Danmark sniffer vi kokain som aldrig før. Faktisk tre gange så meget som for bare 10 år siden. I skyggerne sidder nogle farlige – og hidtil ukendte – personer. Men hvem er egentlig i toppen af den danske kokainfødekæde? Hvem trækker i trådene?⁠

Det danske media Zetland fik i 2025 adgang til oplysninger om en af Danmarks største narkooperationer: Operation Coppola.⁠

Hør eller læs podcastserien ’Narkokysten’ (Zetland)