Jødernes opfattelse af deres ret til jorden

For jøder verden over har området stor religiøs og historisk betydning.

I jødedommen er det en central tanke, at jøderne er Guds udvalgte folk. Gud indgik en pagt med jøderne om, at han ville velsigne dem, hvis de fulgte ham. Ifølge 1. Mosebog fik jødernes stamfader, Abraham, et kald fra Gud om at drage ud og bosætte sig i Kanaans land: ”Herren sagde til Abraham: ”Forlad dit land og din slægt og din fars hus, og drag til det land, jeg vil vise dig (…) Jeg vil give dig og dine efterkommere dette land”. Denne passage er for troende jøder, et bevis på, at Israel er jødernes land, det forjættede land, som Gud skænkede Abraham til evig tid.

Et andet argument er, at området cirka år 1000 f.kr. var et jødisk kongedømme under navnene Israel og Judæa. Selvom selvstændigheden blot varede et par hundrede år, hvorefter forskellige magthavere overtog området, var der en betydelig jødisk tilstedeværelse og flere forsøg på at generobre magten.

Efter at det jødiske oprør i 70 e.kr. blev templet ødelagt, og mange jøder fordrevet fra landet. I 135 e.kr. blev endnu et oprør nedkæmpet og Jerusalem blev ødelagt. Den romerske kejser Hadrian forbød jøderne adgang til ruinerne, slettede navnet Judæa af landkortet og kaldte det Palæstina. Flere hundrede tusinde jøder døde i dette oprør og de overlevende flygtede ud af landet eller blev fordrevet. Frem til slutningen af 1800-tallet boede kun få jøder i området.

For jøder i Israel i dag er staten et symbol for et fristed for jøder efter årtusinders forfølgelse, og en israelsk ’lov for tilbagevenden’ gør muligt for jøder verden over at søge israelsk statsborgerskab. Blandt jøder både inden- og udenfor Israel er der dog uenighed om grænserne.

Siden 1967 har stadigt flere jødiske israelere bosat sig i de besatte områder inkl. Golanhøjderne, Vestbredden og – indtil 2006 – Gaza. Med nationalistiske eller religiøse argumenter hævder de, at områderne bør være en del af Israel.

I forbindelse med fredsforhandlingerne bakkede flertallet af israelere op om at trække sig ud af de besatte områder, hvis det ville indebære fred. Men nu, hvor fredsforhandlingerne er strandet, ønsker stadigt færre at trække sig ud af bosættelserne og dele Jerusalem med palæstinenserne.