Temapakker / Palæstina & Israel / ARABISKE ORD OG BEGREBER

ARABISKE ORD OG BEGREBER

Moske
Moskeen er den bygning, hvor Muslimer beder til gud, eller Allah. Bygningen har typisk haft en central plads i muslimske lokalsamfund således at bedende nemt kunne komme til og fra moskeen til de fem daglige bønner. Alle moskeer har en ’mihrab’, en lille runding i væggen, der indikerer, hvilken retning Mekka ligger. Derudover har de fleste moskeer en eller flere tårne, såkaldte mineretter, hvor kaldet til bøn kommer fra.

Imam
Imam er arabisk for ’leder’. Betegnelsen bruges typisk om en islamisk lærd, der leder bønnen i moskeen. Imamer er typisk mænd, men de senere år er der også kommet kvindelige imamer. Ligesom præster og rabbinere fungerer imamer ofte også som religiøse og personlige rådgivere.

Koran
Koran betyder ’recitationen’. Koranen er den helligske bog i Islam og netop udenadslære anses som en dyd. Muslimer tror, at koranen stammer direkte fra Allah og blev åbenbaret profeten Mohammed via englen Gabriel. Det menes at være blevet skrevet ned på arabisk i løbet af – eller umiddelbart efter – Mohammeds levetid. Flere at fortællingerne i Koranen er fælles med Biblen, men adskiller sig typisk ved at gå mindre eller mere i detaljer med disse fortællinger. De følger desuden heller ikke den samme kronologi .

Sharia
Sharia er navnet på islamisk lov. Det dækker over en række forskrifter inden for økonomi, kriminalitet, ægteskab, bøn, personlig hygiejne osv. I flere muslimske lande bruges hele eller elementer af Sharia i landenes nationale love. Få lande såsom Saudi Arabien og Sudan anvender afstraffelsesmetoder fra Sharia såsom stening og halshugning, mens andre lande bruger dele relateret til eksempelvis skilsmisse og arv.

Halal – Haram
Halal og Haram betyder henholdsvis ’tilladt’ og ’forbudt’ og er helt centrale etiske betegnelser for rigtigt og forkert i Islam. De dækker over leveregler, som står skrevet i Koranen. ’Halal’ bruges ofte om mad, hvor det betyder, at denne ikke indeholder ingredienser, der er forbudte – ’haram’ – såsom blod, alkohol, svinekød eller selvdøde dyr. Det gælder også biprodukter eksempelvis gelatine, der er et opkog af knogler fra dyr, som regel grise, og bruges til vingummi. Halalslagtning er desuden en bestemt måde at slagte på, der indebærer særlige ritualer, blandt andet at dyret ikke lider nød forud for slagtningen og får halspulsåren skåret over, hvorved dyret forbløder.
Regler for opførsel opdeles i Halal og Haram. Det er eksempelvis ’haram’ at have sex uden for ægteskabet. Det er også ’haram’ for en far at nægte ét eller flere af sine børn, piger såvel som drenge, at arve. Og da man generelt skal undgå en luksuriøs livsstil, er det ’haram’ at spise med sølv- eller guldbestik og for mænd at gå i silke. Og så er det ’haram’ at betale renter, hvorfor findes der særlige ’halal’-banker.
Der findes mange andre regler, som dog fortolkes meget forskelligt. Derfor er der stor forskel på, hvordan Islam praktiseres fra land til land – og fra person til person.

Martyr
Martyr, eller ’shaheed’ på arabisk, er i Islam en person, der er dræbt som følge af, at han har forsvaret sig selv eller sine ejendele eller sin religion. Den almene definition på en martyr, er en person, der er villig til at dø eller lide for en højere sag, eksempelvis sin religion.
I Palæstina bruges martyr-betegnelsen ofte for alle, der er blevet dræbt som følge af konflikten med Israel. Det gælder både militante, der aktivt har angrebet israelere, såvel som ikke-voldelige aktivister og demonstranter eller børn og andre civile, der har mistet livet under israelske angreb og bombardementer.

Jihad
Jihad betyder ’at anstrenge sig’ og altså ikke ’hellig krig’, som det ofte oversættes til. Det referer primært til at anstrenge sig for at tjene Guds – eller Allahs – vilje. Denne anstrengelse kan både fortolkes som en indre, personlig kamp for at leve efter Islams forskrifter og som en general kamp mod Islams ydre fjender. Den sidste fortolkning har været brugt til en ekstrem fortolkning, der accepterer angreb på ikke-muslimer. Mange muslimer anser ’jihad’ som en vigtig del af deres tro. For dem handler det eksempelvis om at kæmpe mod egoisme og overflod, for retfærdighed eller for at uddanne andre til at tro på Allahs ord. I Islam er vold og krigsførelse kun accepteret i tilfælde, hvor det er en kamp mod uretfærdighed eksempelvis selvforsvar eller forsvar mod en gruppe eller land, der angriber. Flere palæstinensiske militante grupper legitimerer deres voldelige aktioner som ’jihad’. De mener, de handler i selvforsvar eller kæmper for en højere sag, der handler om at sikre retfærdighed og generobre de jorde og huse, de blev flygtede eller blev fordrevet fra i 1948.