Leksikon

Agenturet for Grundlæggende Rettigheder
Se under punktet ‘FRA – European Union Agency for Fundamental Rights’.

Diaspora
Diaspora er et centralt begreb indenfor nyere migrationsforskning. Begrebet henviser til en befolkningsgruppe, der frivilligt eller tvungent lever spredt i flere lande udenfor deres oprindelige (eller forestillede) hjemland og som over tid opretholder tilhørsforhold dertil og med hinanden. Begrebet blev i mange år oftest brugt om jødernes fordrivelse fra Jerusalem og efterfølgende eksil. Siden 1990’erne er det dog brugt langt bredere om andre fordrevne grupper samt mere generelt om etniske, religiøse eller nationale grupper udenfor hjemlandet, der fortsat identificerer sig i forhold til hjemlandet. Således taler man ofte i dag om forskellige nationale diasporaer. Begrebet kan kritiseres for at overse forskelle i grupper og for at forudsætte at migranter fortsætter med at identificere sig med deres oprindelsesland.

Dublin II-forordningen
2003 trådte den såkaldte Dublin II-forordningen i kraft. Den afløste Dublin-konventionen fra 1990. Dublin-II-forordningen indeholder en aftale mellem EU-landene, som skal sikre, at en asylansøgning, der indgives i et af EU-landene, behandles af et og kun et af landene. Den har således til formål hurtigst muligt at identificere, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, og at fastsætte rimelige frister for hvert trin i proceduren til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig. På den måde hindrer man, at en asylansøger kan rejse fra EU-land til EU-land og på den måde få sin sag ført mange gange. Aftalen har aktualiseret behovet for Eurodac-databasen, idet man ved hjælp af dette system kan sammenligne fingeraftryk, så medlemsstaterne kan kontrollere, om en asylansøger eller en udlænding allerede har indgivet en ansøgning i en anden medlemsstat, eller om en asylansøger ulovligt har bevæget sig ind på EU’s territorium. 
Dublin II-forordningen er imidlertid på det seneste stødt på problemer i praksis og har affødt kritik fra menneskerettighedsorganisationer, fordi aftalen underminerer migranternes rettigheder. Problemet er, at aftalen ikke er indrettet til at sørge for, at ansvaret for asylansøgerne deles mellem EU-landene. Desuden sikrer den ikke, at asylansøgerne har adgang til de rette asylprocedurer, der mangler at blive bedre harmoniseret inden for EU. Det hænger sammen med, at Dublin-aftalen er baseret på den præmis, at de nationale asylsystemer i Europa udbyder fælles standarder for beskyttelse af flygtninge. Denne præmims holder ikke i praksis. Særligt Grækenlands asylkaos har fået flere organisationer til at efterlyse en reform af Dublin-forordningen.
• Dublin Convention
I 2013 kom • Dublin III Convention

ECOWAS
ECOWAS, The Economic Community Of West African States, er navnet på et regionalt økonomisk fællesskab mellem 15 lande i Vestafrika (Benin, Burkina Faso, Kap Verde, Elfenbenskysten, Mali, Liberia, Gambia, Ghana, Guinea Bissau, Guinea Conakry, Senegal, Niger, Nigeria, Sierra Leone og Togo). ECOWAS blev dannet i 1975 og har som mission at skabe en fælles økonomisk zone og et udviklings-samarbejde med henblik på at samarbejde inden for alle områder af økonomisk aktivitet.
• ECOWAS

Emigration
At rejse bort fra sit hjemland.
• Emigration

EPA aftaler
EPA er en forkortelse for Economic Partnership Agreement, og henviser til de aftaler en række udviklingslande i hhv. Afrika, Vestindien og Stillehavet (også kendt som AVS gruppen) forhandler om at indgå med EU på handelsområdet. Målet med EPA’erne er at skabe et frihandelsområde og er et initiativ taget efter gentagende kritik af de uligevægtige handelsforhold som har præget handelen mellem EU og udviklingslandene. Centrale elementer af EPA aftalerne er at arbejde mod at afskaffe handelsbarrierer mellem parterne (selvom der gælder særlige regler for de fattigste udviklingslande, også kendt som Least Developed Countries), samt at EPA aftalerne skal være åbne for alle udviklingslande.
• EPA
• EU: Trade liberalisations

Fattigdomsindikatorer
Økonomisk fattigdom afbildes i fattigdomskurver der skiller ved henholdsvis $1,25 og $2 om dagen. Den del af befolkningen der lever for under $1,25 om dagen kategoriseres som ekstremt fattige, men de der lever for under $2 om dagen kategoriseres som fattige. Disse mål baseres på befolkningens gennemsnitlige købekraft. Se også opslaget om det multidimensionale fattigdomsindeks.

FN’s Flygtningekonvention
FN vedtog i 1951 en konvention om flygtninges retsstilling, der indebærer retningslinjer for flygtninges retsbeskyttelse. Konventionen redegør også for, hvem der er berettiget til flygtningestatus, og hvilke sociale rettigheder og bistandsformer, medlemsstaterne er forpligtet til at yde flygtninge. Omvendt er der også retningslinjer for flygtningenes forpligtelser over for værtslandet.
• FN’s Flygtningekonvention fra 1951

FN’s 2015-mål
FN vedtog i år 2000 de såkaldte 2015-udviklingsmål, otte mål, som skulle opfyldes inden 2015, og som skulle sikre bedre vilkår for den fattige del af verden. Blandt de efterstræbte målsætninger var ønsket om at udrydde fattigdom og sult, sikre en grunduddannelse for alle, fremme ligestilling, bekæmpe hiv/aids og sikre miljøvenlighed og bæredygtighed. Udviklingsmålene blev i 2015 afløst af FNs 17 Verdensmål.
• FN’s Verdensmål

FN’s Palermoprotokoller
Palermo protokollen dækker over to protokoller, som begge blev vedtaget af FN i Palermo, Italien i 2000:
Protokollen til at forebygge, undertrykke og straffe trafficking af mennesker, især kvinder.
Protokollen mod smugling af migranter over land, hav og luft.
Trafficking-protokollen trådte i kraft 25 december 2003. De 117 stater, som har underskrevet har forpligtet sig til at forebygge og bekæmpe trafficking samt at beskytte og assistere ofre for trafficking og fremme samarbejde mellem stater for at nå disse mål.
Protokollen mod smugling af migranter trådte i kraft 28 januar 2004, er underskrevet af 112 stater og har bl.a. fokus på at beskytte migranter rettigheder.
FN’s Palermo-protokol

FRA – European Union Agency for Fundamental Rights
Agenturet for Grundlæggende Rettigheder
Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad, der blev oprettet i 1997, er blevet omdannet til et agentur for grundlæggende rettigheder i overensstemmelse med Det Europæiske Råds afgørelse af december 2003. Dette uafhængige agentur, som oprettedes i 2007 med hovedsæde i Wien, beskytter og fremmer de europæiske borgeres rettigheder. Det indsamler oplysninger og data, rådgiver EU og dets medlemsstater og informerer offentligheden om grundlæggende rettigheder. Det spiller en vigtig rolle inden for indsatsområder som f.eks. bekæmpelse af racisme, fremmedhad og intolerance.
• FRA – European Union Agency for Fundamental Rights

FRONTEX
Frontex koordinerer grænsekontrollen gennem et samarbejde mellem nationale politi-, grænse-, militær- og efterretningsmyndigheder. Derudover samarbejder de med overnationale myndigheder som f.eks. Europol og myndigheder i ‘tredje lande’, dvs. lande uden for EU.
I samarbejde med nationale grænsemyndigheder udfører Frontex operationer for at forhindre migranter på vej mod EU i at komme ind. Dette gør de ved at overvåge migrationsruterne til EU og bistå med udstyr som f.eks. biler, fly og både, samt radar- og kameraudstyr.
Frontex har bl.a. sat ind mod migranter, der fra Afrikas vestkyst forsøger at komme til de spanske Kanariske øer og dermed ind i EU. I 2006 og 2007 koordinerede Frontex den såkaldte HERA Operation, der gik ud på at overvåge farvandet mellem Afrikas kyst og de Kanariske øer, og tilbagesende de migranter, der blev opdaget. ‘Opbragte’ migranter blev afhørt for at finde ud af, hvordan rejsen var blevet arrangeret, så mellemmændene kunne anholdes. Udover de spanske grænsemyndigheder inddrog operationen også Frontex’ eksperter og udstyr såsom fly, både, helikoptere og overvågningsudstyr.
I samme forbindelse koordinerede Frontex et samarbejde med Senegal og Mauretanien, som betød, at EU kunne patruljere helt tæt på den afrikanske kyst og dermed forhindre, at både med migranter overhovedet kom af sted.
En lang række andre Frontex operationer er siden blevet udført, bl.a. Operation Hermes mellem Nordafrika og Italien i 2011; Operation Poseidon i det østlige Middelhav i 2013, og Triton Operation mellem Nordafrika og Italien, påbegyndt i november 2014.
• FRONTEX

Geneve-konventionen
Geneve-konventionen, som reelt består af fire konventioner, indeholder de gældende love og retningslinjer, som krigsførende lande skal efterleve. Den indebærer nærmere bestemt nogle grundlæggende regler for beskyttelse af civilbefolkningen, forbedring af de sårede og syges vilkår samt behandling af krigsfanger.
• Geneva conventions

God regeringsførelse
Begrebet ‘god regeringsførelse’ eller ‘good governance’ – henviser til de specifikke krav til et modtagerlands indstilling til regeringsførelse, som vestlige donorer i stigende grad baserer deres udviklingshjælp på for at undgå, at hjælpen ender i de forkerte lommer. God regeringsførelse, som også er et krav hos Danida, indebærer, at et land efterlever principper som gennemsigtighed, deltagelse, ligestilling, ansvarlighed, effektivitet og tilregnelighed. Udover at det fra bistandsgivernes side er et krav, at modtagerlandende aktivt arbejder for at fremme god regeringsførelse, er god regeringsførelse også blevet en del af udviklingssamarbejdet, idet mange donorer arbejder for at fremme god regeringsførelse gennem bistanden. Dette sker ofte gennem at støtte op om modtagerlandenes regeringers indsatser indenfor antikorruption, effektivisering af domstolsvæsenet, fokus på menneskerettigheder, demokrati, mm.
• Good governance
• What is good governance?

Green Card / The Diversity Programme/ Blue card
Hvert år uddeler den amerikanske regering 55.000 green cards – eller opholdstilladelser – til udlændinge der har søgt via Green Card Lottery. Alle ikke-amerikanske statsborgere i verden kan deltage i lotteriet – både de, der allerede opholder sig i USA på midlertidigt visum samt de, der derhjemme overvejer muligheden. USA Diversity Lottery er en uafhængig organisation, der gør det muligt at registrere sig online til det amerikanske Green Card Lottery.
EU har med de såkaldte ‘blue cards’ taget ordningen til sig som en måde at tiltrække højtuddannet udenlandsk arbejdskraft fra udviklingslandene. Et ‘blue card’ giver mulighed for at bo og arbejde i EU i en periode på to år med mulighed for forlængelse. Der er dog vedtaget et sæt etiske retningslinjer for rekrutteringen af den kvalificerede arbejdskraft, da EU ikke ønsker at bidrage til yderligere “brain drain”.
• US Diversity lottery
• Blue Card

Handelshindringer
Med handelshindringer henvises der til særlige forholdsregler, som tages for at forhindre visse lande i at handle med andre på lige vilkår. Dette sker ofte i form af toldmure og kvotesystemer. Et eksempel på en handelshindring er den landbrugsstøtte som EU giver til europæiske bønder. Landbrugsstøtten kan karakteriseres som en handelshindring, idet den gør de europæiske bønder særdeles konkurrencedygtige og dermed stiller hindringer i vejen for at f.eks. afrikanske lande kan sælge deres landbrugsvarer på det europæiske marked.
• Handelshindringer

Handelsliberaliseringer
Handelsliberaliseringer refererer til den proces, hvor et land åbner dets marked for international handel ved f.eks. at reducere told og skat på varen og løsne op for andre begrænsninger (såsom kvoter). Handelsliberaliseringer dækker således over ændringer i de told- og skat-forhold mv., der kan gennemføres for at fremme international handel i et område.

HIPC
Heavily Indebted Poor Countries er en gruppe på godt 40 gældtyngede fattige lande, der er med i en international gældslempelsesordning. Initiativet blev taget på G7-landenes topmøde i 1996 efter pres fra blandt andet en række NGO’er.
HIPC Initiativet indeholder gældslettelse og lavt forrentede lån med det formål at reducere de fattige landes gældsbyrder til mere realistiske niveauer. Landene skal til gengæld leve op til en række reformkrav og sikre, at de midler, der bliver frigivet gennem gældslettelsen, bliver brugt med fokus på fattigdomsbekæmpelse. I 2005 blev HIPC-initiativet suppleret med MDRI (Multilateral Debt Relief Initiative). MDRI giver fattige lande 100 pct. gældslettelse fra tre multilaterale institutioner – IMF, Den Internationale Udviklingssammenslutning (IDA) og Den afrikanske Udviklingsfond (AfDF) – når de har fuldført HIPC-processen.
Et stort antal NGO har presset vestlige regeringer og de store finansinstitutioner til at følge op på gældssaneringen af de fattigste lande (HIPC), bl.a. gennem paraplyorganisationen Jubilee Debt Campaign

Human Development Index
Human Development Index (HDI) er et internationalt anvendt indeks for menneskelig udvikling. Human Development Index anvendes normalt til at sammenligne velstand og udvikling i forskellige lande. Tidligere sammenlignede man primært landes udvikling ved at se på deres økonomi, men med HDI ser man også på en række andre parametre som uddannelse, forventet levealder, fødselstal, sundhedsforhold og meget mere. Siden 1990 er HDI blevet brugt i FNs årlige rapport Human Development Report. I 2009 var den årlige rapports tema menneskelig mobilitet og udvikling.
• Human Development Index 2009
• Human Development Index

ICMPD
The International Centre for Migration Policy Development er en international organisation, der yder ekspertbistand til det multilaterale samarbejde om migration og asyl. Formålet med ICMPD er at fremme nyskabende og bæredygtige migrationspolitikker. Med udgangspunkt i nye forskningsresultater ønsker centret at fremme en offentlig debat og et bredt samarbejde mellem regeringer og uafhængige institutioner.
• ICMPD

IMF
Den Internationale Valutafond blev oprettet af de allierede i 1944 ved konferencen i Bretton Woods i USA for at sikre international pengepolitisk og økonomisk stabilitet i efterkrigstiden. IMF fokuserer på medlemslandenes makroøkonomiske situation og yder f.eks. kort- og mellemfristede lån, hvis et land får vanskeligheder med at finansiere et betalingsbalanceunderskud.
• IMF

Immigration
Et lands modtagelse af tilrejsende, som vil slå sig ned for længere tid.
• Immigration

IOM
International Organization for Migration er den største organisation som arbejder internationalt for at sikre en organiseret og human håndtering af migrationsproblematikker. IOM blev grundlagt i 1951 og har siden arbejdet med migration i samarbejde både med og på tværs af regeringer og civilsamfundsorganisationer. IOM har 125 medlemslande og søger, gennem internationalt samarbejde, at komme med praktiske løsninger på migrationsproblemer samt at yde humanitær hjælp til migranter, flygtninge og internt fordrevne i nød.
• IOM

Juju-ritualer
Bred betegnelse for ritualer, som ofte refereres til som heksekunst og trolddomskraft, og som kan bæres af en overbevisning om det magiske og spirituelles kraft. Juju ritualer anvendes i flere sammenhænge og med forskellige formål, lige fra at opnå styrke før f.eks. fodboldkampe, til at sikre kontrol over andre mennesker. Ritualerne involverer ofte særlige objekter så som kropsdele, urter, planter og penge og udføres at ‘traditionelle’ doktorer. Juju-ritualer er særligt udbredte i Afrika syd for Sahara, men foregår primært i det skjulte, hvorfor det ikke kan siges præcis hvor udbredt praksissen er. Det antages dog at praksissen er mest udbredt i Vestafrika.
• Juju rituals

Kapacitetsopbygning
Kapacitetsopbygning er et begreb, der har vundet indpas som et centralt element i udviklingsaktiviteter både hos NGO’erne og som led i den bilaterale bistand, idet det skal sikre bæredygtighed i udviklingsindsatsen. Ideen er at opbygge modtagernes kompetencer – på lande, sektor og organisationsniveau – det kan både være i forhold til de offentlige institutioner og indsatserne i civilsamfundet. Kapacitetsopbygning fungerer derved som en form for ‘hjælp til selvhjælp’, der særligt skal styrke de marginaliserede grupper og sikre, at arbejdet kan fortsætte, efter donorerne har trukket sig ud.

Migration
En samlende betegnelse for emigration (udvandring) og immigration (indvandring) og kan både bruges i forbindelse med indvandrere og flygtninge.
Ordet kommer af ‘migratio’ (latin) = jeg vandrer.
Menneskene har altid migreret, fra de første mennesker ‘dukkede op’ i Afrika for to millioner år siden, til i dag hvor de fylder kloden med sine syv milliarder.
Inden for de sidste 2000 år har store befolkningsgrupper bevæget sig over store afstande i Asien, Afrika, Sydamerika og Europa. Fra 1500-1800 flyttede mange europæere således til de nyligt koloniserede verdensdele og fortrængte de oprindelige beboere – eller gjorde dem til slaver. Og der hvor der ikke var arbejdskraft nok, importerede europæerne slaver fra Afrika. I løbet af de tre århundreder blev omkring ti millioner afrikanere sejlet til Amerika for arbejde i plantagerne i historiens største tvungne migration.
Sideløbende med industrialiseringen af Europa migrerede millioner til de tidligere kolonier i den nye verden. Mellem 1800 og 1925 tiltrak Nord- og Sydamerika, Australien og New Zealand ca. 48 millioner europæere. Flest tog til USA, men også Argentina, Australien, Canada, New Zealand var foretrukne destinationer.
Efter 1, verdenskrig og Frem til afslutningen på anden verdenskrig var migrationen langt mere begrænset. Den økonomiske krise i 30’erne var med til at sætte en stopper for de store befolkningsbevægelser på tværs af kontinenterne, til dels fordi USA strammede immigrations-lovgivningen. Men afslutningen af krigen satte store folkeflytninger igang i Europa. Millioner flygtede eller blev fordrevet.
Det økonomiske opsving i verdensøkonomien i begyndelsen af tresserne satte gang i den ‘frivillige’ migration igen. Fra de tidligere kolonier og fra Europas fattige randstater strømmede de arbejds-søgende til for at få del i velstandsudviklingen – ofte på invitation. Flere europæiske lande var således aktive med at rekruttere gæstearbejderne, som f.eks. Frankrig, der lavede en rekrutterings-aftale med Tyrkiet i 1967. Før 1925 stod europæerne således for 85% af den internationale migration, men efter velstandsboomet svandt den europæiske migration ind og blev erstattet af folk fra de tre kontinenter i Syd. For første gang i historien slog en større farvet befolkningsgruppe sig således ned i Europa.
Siden Europas direkte rekruttering af gæstearbejdere i 1960’erne er der sket meget med den europæiske migrationspolitik. I dag betegnes mange migranter, der prøver at komme fra fattige til rige lande, som ‘illegale’, fordi de ikke har arbejdstilladelse, før de kommer. Omfanget af ‘illegal’ migration er svær at måle, men meget tyder på, at den er steget op gennem 1990’erne. I dag prøver vestlige lande i stigende grad at bremse uønsket migration gennem øget grænsekontrol og informationskampagner i afsenderlandene.

MFI
Multidimensionelt fattigdomsindeks: Indekset identificerer overlappende afsavn på husstandsniveau på tværs af tre dimensioner af fattigdom – sundhed, uddannelse og levestandard. Det måler både hvor mange der lever med mangfoldige afsavn og hvilke dimensioner af fattigdom der vejer tungest. Indekset kan bruges til at få en bedre forståelse af hvad fattigdom er på et givet sted, samt til at sammenligne afsavn og fattigdom på tværs af lande, regioner, etniske grupper, byer og landområder, etc. Indekset er dermed et godt supplement til indkomstbaserede fattigdomsmålinger, da det inkludere andre ikke-økonomiske dimensioner der berører befolkninger berørt af fattigdom
• MFI

Multikulturalisme
Umiddelbart kan betegnelsen multikulturalisme sidestilles med princippet om pluralisme. Et multikulturelt samfund er imidlertid ikke det samme som et pluralistisk samfund. Hvor pluralisme er knyttet til den gensidige anerkendelse og sikring af individets rettigheder, er multikulturalisme derimod forbundet med grupperettigheder, for eksempel retten til at have egen skole med egne læseplaner etc. Dermed fører multikulturalister ikke en individuel rettighedspolitik, men en kollektiv identitetspolitik.
I forbindelse med multikulturelle samfund kan man forstå multikulturalisme som det at forlade et nationalt perspektiv og i stedet placere alle kulturer på linje med hinanden. Derfor kan man sige at multikulturalisme bygger på en kulturrelativistisk tilgang, hvor kulturer forstås på deres egne præmisser, dvs. uden brug af værdihierarkiske parametre.
• Multiculturalism

Protektionisme
Protektionisme henviser til den form for økonomisk politik som søger at favorisere og beskytte landes indre markeder mod det internationale marked. Formålet er at mindske import, hvilket effektueres gennem indførelse af høje toldafgifter.Begrebet bruges dog også i den danske udlændingedebat i forhold til diskussioner om hvor mange flygtninge og migranter Danmark kan modtage.

Rite de passage
Fransk ord for ‘overgangsritual’. Et overgangsritual er en begivenhed, der markerer en persons overgang fra en samfundsmæssig status til en anden, eks. overgangen fra barn til voksen. Dåb, omskæring, ægteskab og begravelse er andre eksempler på overgangsritualer.
• Rite of passage

Schengen-samarbejdet
Schengen-samarbejdet er et samarbejde mellem en række europæiske lande, der har til formål at skabe et fælles område uden indre grænser. Schengen-samarbejdet blev første gang vedtaget i 1985 og blev en del af EU-samarbejdet med Amsterdam-traktaten i 1999. Samarbejdet indebærer som udgangspunkt en ophævelse af personkontrollen ved de fælles grænser og ens visumregler for udlændinge. Målet er derigennem at styrke landenes samarbejde om at bekæmpe kriminalitet, illegal immigration m.m.
• Schengen samarbejdet

Strukturtilpasningsprogrammer
Strukturtilpasningsprogrammer – på engelsk benævnt ‘Structural Adjustment Policies’ (SAP) – henviser til de låneprogrammer Verdensbanken og IMF ydede i 1980’erne og 90’erne.
Strukturtilpasningsprogrammer kan overordnet betegnes som makroøkonomiske stabiliseringsindsatser og strukturreformer, som havde til hensigt at skabe balance i makroøkonomien i verdens fattige lande, som typisk var aftagere af lånene. Med lånene fulgte flere betingelser, som f.eks. at ændre nationale økonomiske politikker mod privatisering, at åbne nationale markeder mod verdensmarkedet samt at reducere den offentlige sektor.
• Structural Adjustment Policies

Transnationale perspektiver
Et transnationalt perspektiv har vundet udbredelse i migrationsforskningen siden 1990’erne. Det transnationale perspektiv analyserer relationer og processer på tværs af nationale grænser. Det kan for eksempel være kontakt eller pengeoverførsler (remitter) mellem migranter i det nye opholdsland og deres familier i oprindelseslandet eller mellem religiøse menigheder spredt i forskellige lande. Perspektivet udfordrer på denne måde opfattelsen af migration som en envejsbevægelse – som enten emigration eller immigration. Ved at sætte fokus på det transnationale kommer der også fokus på transmigranter, det vil sige migranter, der lever deres liv i to eller flere lande, for eksempel ved regelmæssigt at rejse frem og tilbage i forbindelse med arbejde eller forretning.
Transnationale teorier er blandt andet opstået som en reaktion mod forestillingen om assimilation – det vil sige tanken om at immigranter efter en kortere eller længere tidsperiode lægger deres oprindelige tilhørsforhold til oprindelseslandet endeligt bag sig. Et transnationalt perspektiv giver dermed mulighed for at undersøge, hvordan migranter kan have flere forskellige tilhørsforhold, for eksempel til både det nuværende opholdsland og oprindelseslandet. Flere studier har også vist, at transnationalt engagement og integration i opholdslandet ikke står i et modsætningsforhold til hinanden. Andre kritiserer derimod transnationale studier for at have et overdrevent fokus på transnationale aktiviteter og ikke lægge nok vægt på den rolle lokale tilhørsforhold og aktiviteter spiller for migranter.

UNDP
UNDP, United Nations Development Programme, er FN’s største udviklingsorganisation og er til stede i 166 lande med henblik på samarbejde omkring udviklingsspørgsmål. UNDP’s fem hovedfokusområder er god regeringsførelse, fattigdomsbekæmpelse, energi og miljø, hiv/aids og konfliktforebyggelse.
• UNDP
• UNDP(DK)

UNHCR
UNHCR, the United Nations High Commissioner for Refugees, er FN’s flygtningeorganisation, der står for at lede og koordinere den internationale indsats til beskyttelse af flygtninge i hele verden og for at arbejde hen imod at finde løsninger på flygtningerelaterede problemer. Målet er at sikre, at flygtningene behandles i overensstemmelse med grundlæggende rettigheder.
• UNHCR
• UNHCR (DK)

Verdensbanken
Verdensbanken er en udviklingsbank, der yder langfristede projektlån og strukturtilpasningslån på fordelagtige vilkår. I sin egenskab af udviklingsbank retter Verdensbanken sig i dag fortrinsvist mod udviklingslande og transitionsøkonomier. Med sin høje kreditværdighed kan Verdensbanken tilbyde en billigere finansiering, end mange af dens medlemslande kan opnå på egen hånd på de internationale kapitalmarkeder.
• World Bank

WTO
World Trade Organisation. En international frihandelsorganisation, som har de fleste af verdens stater som medlemmmer.
Organisationens grundide er, at den globale handel med varer skal foregå uhindret. Det kan realiseres ved at told og andre konkurrenceforvridende handelshindringer afskaffes. Det væsentligste argument for frihandel er, at den globale ulighed vil blive mindre, når alle lande får mulighed for at konkurrere med de varer, de er bedst til at producere.
NGO’er og en del udviklingslande har imidlertid i mange år kritiseret WTO for at være et handels-politisk instrument, som de rige lande bruger til at nedbryde de handelsbarrierer, som ikke er i deres interesse. Ifølge kritikerne kan de rige lande på denne måde afsætte egne varer på u-landenes markeder ved at kræve, at landene sænker deres importtold. Frihandel er ifølge kritikerne med til at skabe økonomisk ulighed, fordi den favoriserer verdens rigeste lande, der har et stort økonomisk forspring. Tanzanias udenrigsminister har engang sagt, at han ikke ville bokse med Mike Tyson, om så det var på lige vilkår. Han mener således, at verdens rige lande sagtens kan fjerne sine toldsatser og sige til ulandene: “Kom lad os slås”, fordi de vil være sikre på, at u-landene er taberne.
• WTO

Ørkendannelse
Ørkendannelse er en betegnelse for den proces, hvor ørkner spreder sig over tid. En ørken er kendetegnet ved at være et naturområde med mindre end 250 mm årlig nedbør. Ørkenspredning er et omdiskuteret miljømæssigt problem, særligt i Vestafrika, og kan være forårsaget af klimatiske ændringer, men også af menneskeskabte faktorer, såsom skovfældning.