Private investeringeR

Befolkningerne i Kenya og andre lande i Østafrika er hurtigt voksende, og mange private investorer og virksomheder kan se en interesse i at investere i regionen. Internationale virksomheder har endda mulighed for at få offentlig støtte til investeringer i grøn vækst.

Det største privatfinansierede investeringsprojekt er Lake Turkana Wind Power-projektet (LTWP). Projektet blev søsat i 2006 som den største vindmøllepark syd for Sahara. Finansieringen kommer fra forskellige udenlandske investorer, heriblandt den danske investeringsfond for udviklingslande (IFU) og Vestas, som har leveret vindmøllerne. 

Vindmølleparken blev officielt indviet i juli 2019 og strækker sig over et areal på 160 km2. Energien fra de 365 vindmøller forventes at give strøm til 330.000 husstande. 

Som andre afrikanske lande har Kenya fået større fokus på vedvarende energi. Geotermi, sol og vind er alle energiformer, der indgår i nuværende og kommende projekter i Kenya, og LTWP står som en af de mest ambitiøse indsatser. Vindmølleparken er placeret i en dal mellem Mount Kulal og Mount Ng’iro. De to bjerge skaber en tragt, der accelererer vindstyrken og udgør de perfekte omgivelser for vindturbinerne. 

Landsby flyttet 

Der har dog været kritik af projektet. Dalen omkring Turkana-søen er hjem for forskellige stammer, primært pastoralister ’Rendille’, ’Samburu’ og ’Turkana’, der driver deres dyr for at finde græsning og vand. Før LTWP gik i gang med Turkana- projektet, var hele området defineret som ’fælles-eje’ for de lokale oprindelige folk. 

En af konsekvenserne af projektet har været, at landsbyen Sarima med omkring 1200 mennesker blev flyttet. LTWP forbedrede samtidig landsby-beboernes hytter, så de bedre kan modstå vind og vejr, og projektet har ligeledes gjort meget ud af at sørge for jobmuligheder for lokalbefolkningen. Dog har mange af stillingerne været midlertidige, og nu hvor selve vindmøllefarmen står færdig, er der ikke længere brug for megen manuel arbejdskraft. 

Alkohol og prostitution 

Turkana ligger langt fra Kenyas udviklingsområder, og selvom det er attraktivt med nye jobs, er der også negative konsekvenser. Landsbyen er vokset i takt med, at folk udefra har hørt om jobmulighederne, og det har skabt spændinger. 

Tilflytterne har eksponeret landsbyens beboere for en anden levevis og problemer, de ikke kendte til, inden vindmølleprojektet kom til dalen. Alkohol er nu tilgængeligt i landsbyen, og med alkoholen er kommet alkoholisme. Også prostitution er noget nyt, da mændene pludselig har lønarbejde, mens kvinderne ikke har samme adgang til jobs og i nogle tilfælde har måttet tage andre midler i brug for at forsørge deres familie. En af bekymringerne er, at seksuelt overførte sygdomme som hiv og aids vil komme til landsbyen. 

Nomadefolkene har ikke papirer på deres jorder, som altid har været tilgængelige for alle. De føler, at vindmølleprojektet uretmæssigt har invaderet deres traditionelle områder og har anlagt sag mod både de lokale og de nationale myndigheder samt konsortiet med påstand om, at de er udsat for såkaldt ’land-grabbing’, altså at andre på ulovlig vis har tilegnet sig deres områder.