Folkelige initiativer

Både Kisilu Musya i ’Thank you for the rain’ og Wangari Maathai i ’Taking Root’, er ’forandringsagenter’ – altså personer som kan inspirere andre til at tage handling og dermed skabe forandring. Begge har kastet sig 100 procent ind i arbejdet på trods af personlige afsavn, og begge har opnået stor anerkendelse både i Kenya og globalt. 

’Thank you for the rain’ er blevet vist i over 50 lande, og i Kenya bliver filmen vist ved screeninger rundt om i landet. Filmen har givet Kisilu en stemme i både den nationale og den internationale klimadebat og understreger vigtigheden af at lytte til dem, der er hårdest ramt af klimaforandringerne og at inddrage dem i beslutningsprocesserne. 

I Kenya er myndighederne blevet opmærksomme på betydningen af borgernes indflydelse og engagement hvad angår klimapolitik. I 2010 fik Kenya en ny grundlov, hvor ansvaret for klima- og miljøpolitik blev udlagt til amterne. Man har også forsøgt sig med et pilotprojekt, hvor borgerne i udvalgte amter er blevet inddraget i beslutningsprocesserne vedrørende lokal klimapolitik. Det er blandt andet sket i Kitui, hvor Kisilu bor. Accepten af borgernes indflydelse er en radikal forandring i forhold til den modstand, Wangari Maathai og Green Belt Movement oplevede under den daværende diktatoriske regering (se ’Taking Root’).

Ved borgerinddragelse er det de lokale borgere, der sammen med eksperter og politikere udformer klimapolitikken og sætter gang i projekter. I Kisilus lokalområde har borgerne for eksempel fået lavet et vandreservoir til opsamling af regnvand, og det er nu en stabil vandkilde for 1.750 mennesker og deres dyr. I de udvalgte amter er der flere eksempler på, at landmænd sammen med lokale myndigheder har fået gennemført projekter, der kan hjælpe dem med fortsat at dyrke jorden, når de rammes af klimaforandringer. 

Tæplantning

For 150 år dækkede skovene i Kenya 30 procent af landet, men ligesom i Danmark er træer blevet fældet i takt med urbanisering, opførelse af motorveje, byggeri og industrialisering, og i dag dækker skovene kun 6 procent af Kenyas areal.

En af de første til at kæde Kenyas miljø-degradering sammen med andre samfundsproblemer var Wangari Maathai, og hendes arbejde har haft stor betydning for Kenyas politik og retorik om skovplantning. Efter GBMs mangeårige kamp for træerne, er træplantning i dag anerkendt som et nationalt instrument mod klimaforandringer.

“Jo mere jeg satte mig ind i miljøspørgsmål, og jo mere jeg så på de problemer folk -specielt kvinder – klagerede over, des mere gik det op for mig, at det, de klagede over, var symptomer. Og at vi var nødt til at forstå årsagerne til disse symptomer. Hvorfor fældede de skovene vores land?”

Wangari Maathai, fra filmen TAKING ROOT

I dag er 6 procent af Kenya dækket af skov, hvilket er et stort fremskridt i forhold til 2013, hvor tallet var helt nede på 1,7 procent. Der er dog stadig et stykke til FNs anbefalinger om, at mindst 10 procent af en nations landareal skal være dækket af skov. De store fremskridt skyldes en aktiv indsats fra både regering og befolkning. I 2016 indførte den kenyanske regering en ny lovgivning, som satte fokus på mere bæredygtig skovforvaltning. Og den 22. maj 2020 på den Internationale Biodiversitietsdag, præsenterede Kenyas Miljø- og Skovministerium et omfattende genskovningsprojekt. Planen er at plante 1,8 milliarder træer inden 2022 for dermed at nå op på FNs anbefaling om 10 procent skovdækning. 

Giv et træ

Mange andre har i dag fokus på træplantning, og for eksemplerne kirkerne gør en stor indsats for at oplyse folk om klimaforandringer og opfordre dem til at plante træer. Lidt over 85 procent af Kenyas befolkning er kristne, og kirken har gode muligheder for at påvirke den politiske dagsorden. I dag tager kirkerne et aktivt standpunkt til klimaforandringerne, som de ser som en af de største udfordringer i Kenya, og de oplever det som et kristent mandat at oplyse folk om, hvad man kan gøre. Til højtider og vigtige livsritualer som bryllupper og barnedåb opfordrer kirken til, at man giver træer i gaver. 

At give træer er i det hele taget blevet meget normalt især i landområderne i Kenya, hvor det er blevet populært at bruge træer som gaver samt at plante træer sammen i fællesskaber. Flere unge mennesker er begyndt at arbejde i Tree Nurseries (planteskoler), hvor de hjælper frø til at spire og blive til små træer, som kan plantes ud. Træer har ud over en miljømæssig betydning også fået en stor kulturel betydning og er blevet allemandseje i Kenya.