Temapakker / Kenya: Klima i krise / Kenya efter forfatningsændringen

KENYA EFTER FORFATNINGS-ÆNDRINGEN 

Siden den nye forfatning i Kenya blev vedtaget i 2010 er der sket meget i landet. I 2013 blev Uhuru Kenyatta, søn af Jomo Kenyatta, valgets sejrherre og dermed Kenyas 4. præsident. Både valget i 2013 og i 2017, hvor Kenyatta blev valgt for anden gang, har været præget af anklager om manipulation af stemmesystemerne. Valget i 2017 blev i første omgang annulleret af højesteret, som erklærede, at en ny afstemning skulle finde sted, da Raila Odinga, Kenyattas modkandidat, klagede over optællingen af stemmerne. Valget endte dog med at blive anerkendt, og Kenyatta blev indsat som præsident den 28. november 2017. De to gamle rivaler har siden sluttet fred.

En indsats mod korruption?
Med den nye forfatning fra 2010 håbede man at gøre op med den korruption, som har været en stor del af Kenyas historie. Problemet er der dog stadig til trods for, at Kenyatta mange gange har lovet at bekæmpe korruptionen. I løbet af de sidste par år har der dog været flere korruptionssager mod højtstående politiske figurer og embedsmænd. Kenyatta har proklameret, at ingen har for megen magt eller står ham for nær til at undgå at blive straffet for korruption – ikke engang præsidentens egen lillebror, som har været mistænkt for at være ulovlig import af sukker.
En undersøgelse lavet af konsulentfirmaet IPSOS i 2018 viste, at befolkningen var positivt stemt overfor Kenyattas hårdere linje, når det kom til bekæmpelse af korruption, og 51% mente, at han virkede oprigtig i sine udtalelser. Den samme undersøgelse viste dog, at Kenyatta ind på en fjerdeplads på spørgsmålet om, hvilke nuværende eller tidligere politiske ledere, som var mest korrupte,. Førstepladsen blev indtaget af hans vicepræsident, William Ruto, andenpladsen af tidligere ministersekretær Anne Waiguru mens tidligere præsident Moi kom ind som nummer tre.
Korruptionssagerne fører ikke nødvendigvis til at domme og fængselsstraffe. Kritikere af Kenyatta nævner, at hans store ord og mange undersøgelser kan være spil for galleriet, fordi præsidenten ikke er interesseret i at ændre den korrupte cyklus som både han, hans familie og venner har levet godt af i mange år.

Mindre politisk vold
Også den politiske vold har været en sørgelig konsekvens af landets politiske system.. Den nye forfatning, med fokus på et mere retfærdigt samfund, skulle komme volden til livs, og det dramatiske efterspil efter valget i 2017 kom ikke i nærheden af de kaotiske tilstande efter valget i 2007. Oppositionsleder Raila Odingas tilhængere blev ved protestmøder mødt med både tåregas, vandkanoner og pistolskud. Mere end 100 meldtes dræbt, men ingen tog ansvar for eller blev stillet til ansvar for drabene..
I marts 2018 mødtes Kenyatta og Odinga, og udgav efterfølgende Building Bridges to a New Kenyan Nation – et otte siders dokument, der både anerkender de underliggende problematikker, som fører til uro og division i befolkningen, og fremlægger de to politikere fælles plan for at skabe fundamentet for en bedre fremtid.
Om dette er en midlertidig våbenhvile mellem de to top-politikere, eller om det kan ses som en mere permanent ændring af, hvordan de to politiske modparter kommer til at agere overfor hinanden, må tiden vise.

Præsident Mwai Kibaki (nr. to fra højre) og premierminister Raila Odinga (nr. to fra venstre) hilser på hinanden efter at have underskrevet Kenyas nye forfatning den 5. august, 2010.

Foto: Tony KARUMBA/Scanpix