Skove og kulstof

Skove er enorme lagre af jordbaseret kulstof, og når et træ bliver fældet og brændt, frigøres der drivhusgasser. Omvendt betyder skovrejsning, at mere kulstof bindes, og at der bliver en naturlig stødpude mod ørkendannelse og andre miljøproblemer forbundet med klimaændringerne.
At plante og beskytte skovene vil blive en afgørende del af det globale svar på klimaforandringerne både for at afbøde dem (reducere udledning af drivhusgasser) og tilpasse sig til dem (mindske sårbarhed i forhold til klimaforandringer).

Hvem udleder flest drivhusgasser
Selvom store skovarealer er blevet fældet i Kenya, er det langtfra Kenya, der er den største synder, når det kommer til udledning af drivhusgasser. Faktisk ligger Kenya på en 163. plads ud af 186 mulige pladser, når det handler om udledning per indbygger. På samme liste er Danmark at finde på en 43. plads.

Sydamerika og Afrika mister mest skov
Ifølge FNs landbrugsorganisation FAO er det Sydamerika og Afrika, der i disse årtier mister mest skov. Også Nord- og Mellemamerika mister skov, mens Oceanien har det samme skovareal nu som for 20 år siden. Skovarealerne i Europa vokser – dog med mindre hastighed end i 1990’erne. Asien, der mistede skov i 1990’erne, har fået flere træer i de seneste 10 år – primært på grund af skovplantningsprogrammer i Kina. Der er dog fortsat stort tab i mange lande i Syd- og Sydøstasien.

Skove gemmer på store mængder kulstof
Verdens skove opbevarer 289 gigatons (Gt) kulstof i deres biomasse alene. Mens bæredygtigt skovbrug samt plantning og genplantning af skove kan bevare eller forøge kulstoflagrene i skovene, vil skovrydning og dårlig skovforvaltning reducere lagrene. For verden som helhed faldt lagrene af kulstof i skovbiomassen med 0,5 Gt hver år i perioden 2005-2010, primært fordi der blev mindre skov.

Stort fald i kulstof bundet i Kenyas biomasse
Fra 1990 til 2010 faldt mængden af kulstof bundet i biomassen I Kenya fra 525,3 millioner tons til 347,3 millioner tons i takt med, at landets samledes skovareal blev mindre.