OMSKÆRING I VESTEN
I England blev ‘psykisk syge kvinder’ omskåret i perioden fra 1858-1866. Denne praksis blev fortsat i USA helt frem til 1948, idet man mente at det ville forhindre masturbation samt afhjælpe eller forebygge psykiske sygdomme blandt kvinder.
I 1866 blev en britisk psykiater, Dr. Isaac Brown Bakers arbejde diskuteret i en amerikansk lægejournal. Brown hævdede, at han med succes havde behandlet epilepsi og andre nervøse lidelser blandt kvindelige patienter ved at fjerne deres klitoris. Efter at have noteret, at langt størstedelen af den lægelige opinion i England var stærkt imod Bakers ideer og ubetinget fordømte hans handlinger, erklærede den amerikanske redaktør sig enig med flertallet af Englands læger, idet han erklærede, at det at fjerne klitoris ”for at dæmpe seksuel irritabilitet er omtrent lige så ufilosofisk som at fjerne det tilsvarende organ hos mænd.”
Fra artikel af John Duffy:
Clitoridectomy: A Nineteenth Century Answer to Masturbation
Fra omkring 1900 – 1939 blev FGM praktiseret i australske børnehaver som en metode til at forebygge masturbation. Denne praksis var ikke forbeholdt islamiske grupper, men var en del af den australske eller europæiske arv.