Migranterne

Gennem de seneste 50 år har mange bolivianere set sig nødsaget til at migrere, både internt i landet, og til udlandet. Udvandringen fra de ludfattige, udpinte bjerge i den vestlige del af landet gik i første omgang til byerne. I slutningen af 1970’erne og i 1980’erne havde storbyen El Alto en af verdens højeste befolkningstilvækstrater – og der kommer stadig flere folk til. Bønderne forlod deres udpinte jordlodder, og minearbejderne rejste fra de lukkede miner, der ikke længere gav det forventede afkast. I dag er El Alto den næststørste by i Bolivia, og indbyggerne i byen kommer fra hele landet.

De fleste søger et bedre liv med arbejde og muligheder. Som oftest er der ikke udsigt til rigtige jobs, men de forsøger sig i den uformelle sektor som gadesælgere eller husarbejdere. I El Alto finder man mange eksempler på gader, eller bykvarter, der er opkaldt efter den landsby de første indbyggere kom fra – her har hele familier gjort op med en urentabel tilværelse på landet for at prøve lykken i byen.

I 1990’erne fik den høje kurs på den argentinske peso hundredetusinder af bolivianere fra landdistrikterne til at søge lykken i Argentina, der traditionelt har haft mange bolivianske gæstearbejdere. Man vurderer, at mere end to millioner bolivianere bor og arbejder i Argentina – de fleste arbejder i landbruget, i byggebranchen eller på tekstilfabrikker og systuer.

Også Spanien har været magnet for boliviansk migration. Mange kvinder er rejst til det eneste spansktalende land i Europa for at arbejde som (underbetalt) hushjælp. I 2007 blev der imidlertid indført obligatorisk visum for bolivianerne i hele Europa og den økonomiske krise ramte Spanien hårdt. I Spanien kunne en ufaglært Boliviansk arbejder ellers tjene 30 euro om dagen – svarende til en halv månedsløn i Bolivia. Ifølge statistikker bor der i dag omkring 164.000 bolivianske migranter i Spanien.

Over halvdelen af de bolivianske migranter er kvinder, der søger arbejde som hushjælpere, sygeplejersker og sæsonarbejdere. Mændene søger arbejde i byggebranchen og i hotelindustrien. Langt størstedelen af de bolivianere, der rejser ud, er mellem 16 og 35 år, og mange af dem rejser med en uddannelse, de har taget i Bolivia. (Man taler om en ”ung hjerneflugt”).

Migranternes pengeoverførsler til Bolivia

Økonomisk udvikling i Bolivia, kombineret med strammere indrejseregler og dårligere økonomi i både Europa og Bolivias nabolande, betyder, at færre bolivianere i dag rejser ud. Alligevel udgør de penge, migranterne sender hjem til deres familier (de såkaldte remitter), stadig en vigtig indtægtskilde. I løbet af 20 år er remitterne steget til det tidobbelte og har været med til at sætte gang i en økonomisk udvikling i nogle landområder. En del af pengene er gået til at forbedre landbruget, andre til rent forbrug. Den bolivianske regering har arbejdet på at indføre mekanismer, kan sikre, at endnu flere af migranternes overførsler går til udvikling i landdistrikterne, og strategien er på den måde at dæmpe behovet for at migrere.