EUROPAS PAPIRLØSE UNDERKLASSE

En ‘papirløs’ er en migrant, der ikke har fået tilladelse til at blive i det land, han eller hun er migreret til.
‘Papirløs’ henviser udelukkende til manglen på officielle papirer, som giver opholdstilladelse. De papirløse kan således godt være i besiddelse af identitetspapirer fra deres eget hjemland – hvis de da ikke har smidt dem væk for at undgå at blive returneret, hvilket mange bliver rådet til af mellemmænd. En ‘papirløs’ er heller ikke nødvendigvis ankommet illegalt til landet, men kan have fået indrejsetilladelse via et turistvisum og så efterfølgende have valgt at blive efter visummet udløb. Den papirløse opholder sig således illegalt i landet, og lever i fare for at blive udvist. Det anslås, at der er mellem 1,9-3,8 millioner papirløse migranter – også kaldet irregulære migranter – i de 27 EU medlemslande. Det vil sige under 1 % af den samlede europæiske befolkning.

Mangel på rettigheder
I kraft af de papirløses mangel på officielle dokumenter, der bevidner deres eksistens i samfundet, har de ikke de samme rettigheder som andre borgere. De har således ikke adgang til offentlig sygesikring og andre basale ydelser og rettigheder, som det pågældende samfund ellers tildeler sine borgere, og de færreste fagforeninger vil tale de papirløses sag. Det er dog vigtigt at vide, at alle migranter uanset status har grundlæggende menneskerettigheder, hvilket migrantgrupper og NGO’er ofte fremhæver. Problemet med menneskerettighederne er, at kun få europæiske lande har nedfældet dem eksplicit i deres nationale lovgivning.

Konsekvensen af de papirløses manglende rettigheder er, at de har svært ved at organisere sig og dermed blive i stand til at kræve ordnede arbejdsforhold eller være sikret en mindsteløn. Mange papirløse er tvunget til at arbejde med det, man på engelsk refererer til som ’3D jobs’ (Dirty, Dangerous and Demeaning jobs). Det vil sige hårdt arbejde, som de færreste europæere selv ønsker at udføre. Man kan derfor tale om Europas papirløse som en ny underklasse.

Livet på bunden af det danske samfund
Nogle af de vestafrikanske migranter, der før arbejdede i Sydeuropa, rejser i dag nordpå til lande som Tyskland og Danmark for at søge arbejde. De er hovedsageligt unge mænd, der på grund af den økonomiske krise i Sydeuropa prøver lykken i Danmark. Mange af migranterne ender som hjemløse i København, hvor de om sommeren sover på gaden og i parker. Som andre udenlandske migranter har de afrikanske migranter ikke ret til at bo på offentligt drevne herberger, da de er beregnet på danske brugere. De regler skaber store problemer for migranterne, især om vinteren. Også adgangen til lægehjælp har været begrænset, men i 2011 åbnede Lægeforeningen, Dansk Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp dørene til en ny sundhedsklinik på Vesterbro for papirløse migranter. Klinikken giver denne gruppe mennesker lov til lægehjælp i Danmark. Det offentlige sundhedssystem tilbyder nemlig kun udokumenterede migranter lægebehandling i akutte tilfælde. Det satte læger i en penibel situation: hvis de valgte at hjælpe, brød de loven.

De fleste migranter der kommer til Danmark er ikke papirløse men har opholdstilladelse fra et andet EU-land, hvilket giver dem ret til at opholde sig lovligt i Danmark i tre måneder – men kun som turist. Dette gør, at mange må ty til at samle flasker for at have en lille indkomst, mens de er i landet. På grund af de begrænsede muligheder for at få arbejde, vælger mange dog at rejse fra Danmark efter kort tid. Det viser tydeligt, at migranter godt kan have papirer, men hvis de reelt er afskåret fra arbejdsmarkedet, er det meget svært for migranterne at leve et anstændigt liv, som også tillader dem at sende penge til deres familier i Afrika.

Men det er ikke kun vestafrikanske mænd der søger mod Nordeuropa, kvindelige migranter gør også. I København er det mest de nigerianske kvinder, der sælger seksuelle ydelser, der er synlige. De fleste kvinder har som mændene et Schengen visa, der gør de har ret til at være i Danmark men ikke til at arbejde. Kvinderne risikerer derfor udvisning, hvis de bliver taget af politiet. Dem, der har papirer fra et andet europæisk land, sendes tilbage til det land, hvor de har opholdstilladelse, mens dem uden papirer eller med forældede papirer udvises til deres hjemland.