Den dag jeg aldrig glemmer

Filmen er optaget i Kenya, og beskriver hvorledes traditionen med omskæring praktiseres og begrundes blandt de etniske grupper; Somali, Kikuyu og Masai, men den fortæller også om kvinder og piger, der protesterer og kræver forandring. Navnet på filmen stammer fra et digt skrevet af den otte-årige Fouzia Hassan. Hun er en stærk kenyansk pige, der for åben skærm reciterer digtet om den angst og smerte, hun har oplevet siden den dag, hun blev omskåret. Selv er hun allerede lemlæstet, og det står ikke til at ændre. Hendes kamp handler om at redde lillesøsteren og andre piger fra omskæring.

Filmens prisbelønnede instruktør, Kim Longinotto, har rejst rundt i Kenya og mødt piger og kvinder, der enten selv har været udsat for omskæring, selv praktiserer omskæring eller på andre måder er involveret i omskæringsritualerne. Hun følger blandt andet den somaliske sygeplejerske Fardhosa Al Mohamed, der tilbyder rådgivning til yngre somaliske piger og kvinder, som er emigreret eller flygtet til Kenya. Eksempelvis rådgiver hun det unge somaliske par, Amina og hendes mand Yasin. Som barn blev Amina syet sammen (infibulation), og nu kan det nygifte par ikke gennemføre et normalt samleje, før den unge kvinde er blevet genåbnet, men Yasin vil følge traditionen og selv åbne Amina, og han ønsker ikke sygeplejerskens hjælp. Filmen beskriver desuden den tragiske historie om pigen Simalo, der blev tvunget af sin mor til at blive omskåret, og som umiddelbart efter det smertefulde indgreb blev bortgiftet til en ældre mand. Efter to dage lykkedes det for Simalo at slippe bort, men hun har følelsesmæssige og fysiske sår, der vil tage meget lang tid at hele.

Filmen indeholder dog også positive eksempler på, at det nytter at kæmpe. I et landsby samfund har nogle piger taget tilflugt på en lokal kostskole. De lægger sag an mod deres forældre for at få dem til at ophøre med traditionen, og i storbyen får lille Fouzia sin mor til at love, at lillesøsteren aldrig vil blive udsat for omskæring.

Med filmen går Kim Longinotto tæt på en tradition, som tusindvis af kvinder oplever som et smertefuldt og nedværdigende indgreb, men som mange steder opfattes som adgangen til et værdigt liv. Hun lader de involverede mænd og kvinder tale for sig selv, og filmen bliver således en stærk dokumentation af en tradition, som ingen kan forholde sig neutral til.

Filmen er delt op i kapitler, som matcher hjemmesidens beskrivelse af de fire hovedpersoner: Fardhosa, Amina, Simalo, Fouzia.
Læs mere om kapitlerne i filmen her.

Se også: Andre film