TIDSLINIE OVER BOLIVIAS HISTORIE

3000 f.kr.: De første civilisationer i Andesområdet

2500 f.kr.: Collasuyu-civilisationen etablerer sig omkring Titicaca søen

1500 f.kr.: Metalproduktion begynder

500 f.kr.: Tiwanacu-kulturens højdepunkt (også kendt under navnet Tiahuanacan).
Dens indflydelse rækker fra stillehavskysten til Amazonas.

1000 e.kr.:Tiwanacu-kulturen bryder sammen og erstattes af mindre Aymara og Quechua kulturer.

1400-tallet: Inka-kulturen underlægger sig alle andre kulturer i Andesområdet, og skaber et imperie, som rækker fra nuværende Ecuador i nord til det nuværende Bolivia i syd.

1535:Spanierne Pizarro og Almagro erobrer Inka-riget, som kollapser. Pizarro overtager styret over den nordlige del og Almagro over den sydlige, det område der senere døbes Bolivia.

1538:Pizarro henretter Almagro i en indbyrdes strid mellem de to kolonisatorer om herredømmet over det erobrede område.

1548: Spanierne grundlægger byen La Paz.

1700-tallet:Koloniadministrationen forfalder og det kommer til flere store oprør blandt den oprindelige befolkning. Under ledelse af Tupac Amaru, Tupac Katari og Bartolina Sisa belejrer 30.000 oprørere La Paz i syv måneder. Oprøret ender dog med nederlag til den overlegne spanske hær.

1809: Oprøret mod det spanske kolonistyre begynder, anført af ’kreolske’ ledere, dvs. efterkommere af indvandrede europæere.

1825: Den spanske hær lider endeligt nederlag og republikken Bolivia grundlægges.
Den kreolske elite overtager spaniernes ejendomme og viderefører undertrykkelsen af den oprindelige befolkning. Indtil 1884 ledes landet af militærfolk.

1879-1884: Stillehavskrigen med Chile, som fører til at Bolivia mister adgangen til Stillehavet.

1889: Det liberale parti kommer til magten og flytter hovedstaden fra Sucre til La Paz.

1904: Bolivia afstår Acre-provinsen i Amazonas til Brasilien. Området bliver en vigtig leverandør af gummi til den fremvoksende bilindustri i USA og Europa.

1932-35:Chaco-krigen mellem Bolivia og Paraguay bryder ud. Konflikten har flere årsager, men den vigtigste faktor er fundene af olie i området.

1935-1952: Bolivia præges af politisk uro, diktaturer og oprør.

1952: Arbejdere og bønder gennemfører en revolution. Partiet MNR kommer til magten og Victor Paz Estenssoro bliver præsident. De store godser i højlandet eksproprieres og fordeles til bønderne. Minerne nationaliseres.

1955-1964: Revolutionen forvitrer.

1964: General Barrientos tager magten ved et militærkup.

1967: Che Guevara forsøger at starte en guerillakrig, men bliver fanget og henrettet.

1970: Der gøres et nyt forsøg på at starte en guerilla, men det slås ned.
Juan José Torres tager magten og indfører et venstreorienteret styre. Fagforeningerne og venstrefløjspartierne opretter Folkeforsamlingen, Asamblea Popular.

1971: General Hugo Banzer tager magten ved et kup. Banzer bremser venstredrejningen og indstifter en gæld på tre milliarder dollars, som Bolivia stadig betaler af på.

1985: Victor Paz Estenssoro bliver igen præsident og gennemfører dybtgående økonomiske reformer, som skal redde landet ud af en hyperinflation. Mange statsejede virksomheder lukkes og 27.000 minearbejdere fyres.

1989: Jaime Paz Zamora bliver præsident. Han forsøger at dæmpe modstanden mod de neoliberale reformer.

1993: Gonzales Sanchéz de Lozado bliver præsident. Han privatiserer de resterende statslige virksomheder, indfører en pensionsordning og opretter INRA – jordreforminstituttet.

1997:Den tidligere kupgeneral Hugo Banzer bliver demokratisk valgt præsident. Bekæmpelsen af kokadyrkningen optrappes med støtte fra USA.

2000:Folkeligt oprør i Cochabamba mod privatisering af vandforsyningen. Regeringen må bøje af og ophæve kontrakten med det multinationale selskab.

2002:Sanchéz de Lozado træder tilbage som præsident.

2003: Politi og militær kæmper mod hinanden på grund af en skattereform. Lozadas planer for udnyttelsen af Bolivias gasreserver udløser et folkeligt oprør, som fører til at Lozada flygter fra Bolivia. Carlos Meza overtager præsidentembedet.

2005: Carlos Meza formår ikke at dæmpe uroen i landet og ved valget i december 2005 vælges kokabøndernes leder, Evo Morales, til præsident.

2006: Evo Morales nationaliserer olie og gasindustrien, varsler jordreformer og igangsætter arbejdet med at udforme en ny forfatning, La Asamblea Constituyente.

2008: Bolivia trækker sig ud af Verdensbanken. Bolivias telekommunikation, som hidtil har været delvist administreretet af det italienske selskab Telecom, nationaliseres.

2009: Den nye grundlov, der anerkender Bolivia som en ”Plurinational Stat” vedtages ved en folkeafstemning. Morales udviser USAID, der har arbejdet i Bolivia siden 1964.

2010: Alle elektricitetsselskaber nationaliseres.

2011: Oprindelige folk fra Bolivias lavland marcherer til La Paz i protest mod regeringens planer om at lave en vej igennem TIPNIS, et territorium der er kendt for at have den største biodiversitet i hele Bolivia og som de oprindelige folk har eneret til. Morales bøjer sig i første omgang for de marcherendes krav.

2012: Endnu en TIPNIS-protestmarch gennemføres med kravet om, at Morales laver loven om, så det ikke er muligt at anlægge en vej igennem TIPNIS. Vejprojektet bliver sat på pause indtil 2015.

2013: Morales udviser den danske organisation Ibis (gældende fra marts 2014), under beskyldninger om, at Ibis har opfordret til magtkamp mellem oprindelige folk og regeringen.

2014: Der afholdes præsidentvalg i oktober og Evo Mortales genvælges til en tredie periode med 61% af stemmerne.