MASSER AF EVO'ER
(Hartos Evos aquí hay)

For første gang i Bolivias historie er en repræsentant for Bolivias oprindelige folk blevet valgt til præsident - med 53,7% af stemmerne. Bag disse procenter gemmer sig personer fra de sociale bevægelser, minearbejdere, småhandlende. akademikere, intellektuelle, 36 forskellige grupper af oprindelige folk - og kokabønderne.

Kokabønderne har spillet en central rolle i Evo Morales vej til magten. Mange af dem stammer fra Andes-højlandet. De brød op fra minedistrikterne, da regeringen i 1985 forsøgte at bremse landets katastrofale økonomiske kurs ved at privatisere minerne og fyre 27.000 minearbejdere. Nogle af dem drog ned til det tropiske Chapare-området, blev nybyggere og begyndte bl.a. at dyrke koka-blade, som bruges overalt i Bolivia – i hverdagen. Men på grund af kokabladenes anvendelighed til fremstillling af narkotika, startede regeringen en anti-koka kampagne i 90’erne, finansieret og styret af USAs regering. Det gik hårdt udover kokabønderne, men de gjorde modstand, og deres fagforeningserfaringer fra minerne i fra højlandet gjorde, at de var i stand til at opbygge en stærk organisation. Evo Morales startede som fagforeningsleder for kokabønderne, og selvom han i dag er blevet landets præsident, så er han stadig øverste leder af kokabøndernes fagforening. 'Masser af Evo’er' er en film om disse bønder, deres organisationer, deres kamp og deres forventninger.

FILMENS KAPITLER

1. Intro

2.Kokadyrkning
Kokabønder fortæller om kokabladenes betydning og dyrkningens faser fra frø til marked.

3. Demonstration
Et lokalt valgmøde i tiden op til præsidentvalget.

4. Kampen om kokaen
Kokabønder forklarer om kokaens økonomiske og kulturelle betydning. De forklarer, hvordan kokaen er en integreret del af hverdagen i Bolivia. De tager afstand fra udnyttelsen til narkotika, og beskriver hvorledes kampen mod kokadyrkningen er gået hårdt udover dem - men også hvordan de svarede igen.

5. Lokalmøde i MAS
MAS-tilhængerne mødes lokalt. Evo Morales holder tale.

6. Fagforeningerne
Lokal fagforeningsleder forklarer om fagforeningernes betydning, problemerne med de unge og fagforeningen og betydningen af at lade kvinderne komme til i organisationen. Han fremhæver vigtigheden af at ’top og bund’ hænger sammen, og at informationerne når ud.

7. Kvindernes rolle
Forskellige kvinder fortæller om de organiserede kvindernes dobbelte ansvar: familien og organisationen. De fremhæver betydningen af at lære i fællesskab og af at organisere sig på lige fod med mændene.

8. Stormøde i MAS
Fra fagforening til landspolitik. Valgmøde for MAS-tilhængere i Cochabamba – provinshovedstaden.

9. Valget 2005
Valget forberedes i Villa 14 (Evo Morales valgkreds). De forskellige ledere fortæller om organiseringens betydning og deres ansvar som ledere, når deres sag bliver til landspolitik. Evo Morales afgiver sin stemme og holder tale til de lokale fagforeningsmedlemmer og beboere. Den lokale fagforeningsleder taler om hvad det betyder at få magten. Valgresultatet foreligger sent om aftenen. Evo Morales er valgt - og den lokale kvindeleder Leonilda Zurita er blevet valgt til senatet.



MASSER AF EVO'ER (50 min.) kan ses på
Filmen kan også købes på DVD hos SPOR Media.

FILMENS TEMAER
Bolivias sociale landskab
Bolivias politiske landskab
Koka

EKSTRA MATERIALE
Filmens dialog på spansk
Valget december 2005 (Spansk)

KREDITS
Instruktion: Hector Ulloque Franco & Manuel Ruiz Montealegre
Produktion: Medio de Contención Producciones & Kumquat Colombia