Flygtning i Kenya

Krig, tørke og hungersnød har de seneste 20-30 år drevet millioner af etiopiere, somaliere og andre på flugt fra Afrikas Horn. Mange af dem er kommet til samfund, hvor kvindelig omskæring hverken er en dagligdags foreteelse eller et ideal – og flygtningene er for første gang blevet konfronteret med andres holdninger til deres gamle tradition.

I Kenya, tæt ved grænsen til Somalia ligger flygtningelejrene Dagahaley, Hagadera og Ifo, under et kaldet Dadaab-lejrene. Her bor 130.000 mennesker, næsten alle somaliske flygtninge, og de fleste har boet her, siden borgerkrigen brød ud i Somalia i 1991. På hospitalerne i Dadaab-lejrene kender man godt til omskæring af piger, for det er almindeligt at pigerne bliver indlagt, hvis indgrebet er gået galt, og der er skåret for dybt eller forkert. Men ellers er det ikke noget, hospitalet beskæftiger sig med. Mens det er ganske almindeligt, at forældre henvender sig for at få deres drenge omskåret, bliver omskæring af piger holdt i dybeste hemmelighed, og hospitalets personale blander sig ikke.

Det gør derimod Det Kenyanske Kirkeråd (NCCK), som siden 1995 har arbejdet i Dadaab-lejrene med oplysning om aids, kønssygdomme, børnebegrænsning og omskæring af piger. NCCKs indsats begyndte med en aftale mellem de fire NCCK-ansatte og lejrens sheiker, imamerne: ”Aftalen går ud på, at så længe vi ikke missionerer og forsøger at få folk til at konvertere til kristendom, er det i orden, at vi oplyser og udbreder information”, fortæller en af de ansatte, der er glad for samarbejdet: ”I dag fortæller sheikerne folk, at der ikke står noget i Koranen om omskæring”.

NCCK vil have åbenhed om omskæring, og de ansatte viser blandt andet en videofilm, som følger en otte år gammel pige i nogle dage. Den viser, hvordan hun med sin mor ankommer til den hytte i ”bushen”, hvor omskæringen skal foregå, den viser selve indgrebet, og hvordan hun to dage senere bliver overfaldet af en hyæne, der bliver tiltrukket af lugten af frisk blod. Videoen stikker ikke noget under stolen, og den tvinger tilskuerne til at forholde sig til omskæring som et andet menneskes lidelse og smerte: ”Den virker meget stærkt på både mænd og kvinder. Mændene holder sig for ørerne og lukker øjnene. Eller de går udenfor og brækker sig. De fleste af dem anede ikke, hvad der skete med pigerne, før de så den video. Kvinderne græder, nogen bryder helt sammen. Mange af dem har fortrængt den enorme smerte... Vi begynder altid med at tale om smerten.”

Lovgivning og straf
I Dadaab-lejrene løser flygtningene konflikter og problemer ved, at de ældre sætter sig ned og snakker sammen, indtil de er enige. Det er en gammel somalisk tradition, kaldet ”Maslaha”, og langt de fleste foretrækker at løse tingene selv frem for at benytte sig af Kenyas straffesystem. ”Politiet kan modtage anmeldelser om grove overgreb og så opleve, at anmeldelsen bliver trukket tilbage midt i efterforskningen, fordi sagen er blevet ordnet ved Maslaha. Jeg siger jer, vores lokale dommer bliver sindssyg af Maslaha”, griner en repræsentant fra NCCK.

Alligevel sker der noget: ”I dag har vi familier, der åbent siger, at deres piger ikke skal omskæres. For syv år siden var man blevet udstødt for at sige den slags”, fortæller en NCCK-ansat.
I det daglige arbejder han mest med de unge, og han mener, at de har ”opfundet kærligheden: ”Jeg tror ikke, at kærlighed eksisterede for de ældre generationer, det var i hvert fald ikke noget, man talte om. Men de unge her læser kærlighedsromaner og de ser film, også pornofilm. De forelsker sig og har kærester i dybeste hemmelighed. Og de siger, ”lad mig gifte mig med en pige, der ikke er omskåret”. De har jo hørt alle historierne om komplikationer… Jamen der er eksempler på ægteskaber, hvor manden ikke kan penetrere kvinden. Det er ikke sådan, de unge vil have det”.

Artiklen er skrevet af journalist Katrine Larney

LÆS MERE

Kort over Kenya
Dadaab Flygtningelejrene