Hvad er kvindelig omskæring

Kvindelig omskæring er en overordnet dansk betegnelse for en række forskellige indgreb. På internationalt plan diskuteres det løbende, hvilket begreb der er mest dækkende, og som bør være den officielle internationale betegnelse. Mest brugt er Female Genital Mutilation (FGM) og Female Genital Cutting (FGC). Mens FGM betoner indgrebets karakter af overgreb, ligger FGC nærmere opfattelserne i de grupper, der selv benytter sig af traditionen.

WHO har valgt at gøre FGM til WHOs officielle betegnelse for omskæring, men i Danmark benytter Sundhedsstyrelsen udtrykket ”kvindelig omskæring”. Her har man således valgt at benytte en betegnelse, der ikke virker stødende i det forebyggende arbejde.

WHO klassificerer omskæring af piger i fire former, som i dag er de officielle betegnelser for indgrebene:

Type 1: Forhuden omkring klitoris fjernes samt eventuelt dele af eller hele klitoris. Dette indgreb kaldes ofte sunna eller klitoridotomi.

Type 2: Man fjerner klitoris samt helt eller delvist de små kønslæber. Indgrebet kaldes excision eller klitoridectomi.

Type 3: Man fjerner dele af eller alle udvendige kønsorganer og syr derefter sårfladerne sammen, så der kun er passage for urin og menstruationsblod.
Indgrebet går under betegnelsen infibulation eller faraonisk omskærelse. Ved infibulation er samleje ikke muligt, før syningen er delvist åbnet. Ved fødsler skal sammensyningen brydes yderligere op for at gøre plads til barnet. Efter fødsel syes kvinden ofte sammen igen hvilket kaldes re-infibulering.

Type 4: En restgruppe som inkluderer forskellige traditioner med at stikke klitoris med nåle, ætsning eller brænding af klitoris eller omkringliggende væv. Skrabning af vaginas indgang, snit eller ætsning i vagina samt andre indgreb, der skal fremkalde blødning eller forsnævring. Man finder primært Type 4 blandt isolerede etniske grupper eller i kombination med en af de andre typer.

Ud over de officielle betegnelser findes der mange lokale navne for indgrebene (se Historien).

Omskæring på piger og kvinder foregår således på forskellige måder, men ofte er omskæringen dyb og indgribende. Det mest almindelige er at fjerne klitoris og de små kønslæber, og det sker i op til 80 procent af alle tilfælde. Den mest ekstreme form er infibulation, der udgør omkring 15 procent af FGM.

Traditionelt er omskæring blevet udført af omskærersker, som ikke har en sundhedsfaglig uddannelse, og som ofte er oplært i faget af deres mor. Fattigdom sætter sit præg på omskærerskernes arbejde, og de er ofte nødsaget til at udføre indgrebet med primitive redskaber og uden bedøvelse. Der er dog en stigende tendens til, at uddannet sundhedspersonale udfører indgrebet. I nogle lande er det tilladt på hospitalerne, mens det er forbudt i for eksempel Somalia.

Hvornår piger omskæres, afhænger af både tradition og sociale omstændigheder. Det kan ske fra kort efter fødslen til et stykke tid ind i den første graviditet, men det mest almindelige er, at det sker i alderen fra fire til otte år. Fattigdom tvinger flere familier til at ”masseomskære” deres døtre, da det er billigere, og der er en tendens til at pigerne bliver yngre, når de omskæres.


"Man skræller klitoris. Så trækker man huden ned. De to hudflapper, der er ved siden af klitoris, presses sammen, og den øverste del skæres af. Man skærer ikke helt ned til roden, for så bløder det for meget. Man holder det sammen, så det er glat. Så tager man nålen og syr de to flapper sammen, så tråden går fra side til side, indtil alle fire sting er lagt. Og så putter man en blanding af bakteriedræber og sukker på? Og så snører man benene sammen.
Hvordan?
Vi strækker hendes ben lige ud. Så tager vi et tov og binder benene sammen helt ned til tæerne.
Hvordan kan hun så tisse?
Det drypper ned under hende.
Så hun tisser på sig selv?
Det svider, så vi vifter lidt. Vi puster på det."
(Uddrag fra filmen Den dag jeg aldrig glemmer)

LÆS MERE
Wikipedia
Unicef rapport om FGM i Afrika