SAMFUNDSFAG: KONFLIKTER OM VAND

Er vand en vare eller et fælles gode? Hvem skal bestemme, hvordan et lands vandressourcer udnyttes? Det er de centrale spørgsmål i de tre film Tørst, Vandets Pris og Pengekilden som dette undervisningsmateriale tager udgangspunkt i.

Konflikter omkring fordeling af vand kan ses som uundgåelige spændninger, der opstår når en knap ressource skal fordeles via markedet, eller de kan ses som resultatet af en asocial og miljøbelastende brug af vandet. Statslige tiltag, der har til hensigt at omfordele vandressourcer eller udnytte dem til energiproduktion, kan opleves som overgreb eller som nødvendighed. Problematiken trænger sig på overalt i verden – i Syd og i Nord, og der findes ingen enkle løsninger.

Ifølge de ideale teorier for markedet og for statsligs styring forventes private firmaer at levere vandet billigst og mest effektivt, i og med at de skal konkurrere med andre firmaer, og staten at tilgodese det almene bedste. Men i filmene sættes der spørgsmålstegn ved begge idealforestillinger. De private firmaer ses som handlende ud fra snævre økonomiske interesser snarere end brede samfundsmæssige hensyn – og staterne ud fra udviklingspolitiske interesser, uden hensyntagen til de mennesker, det går ud over.

Den grundlæggende konflikt i alle tre film handler således om magt og magtesløshed. De store virksomheders magt til at fastsætte priser og kontrollere markedet, statens magt til at disponere over jord og vandresourcer - og bøndernes, forbrugeres og vandværksarbejdernes afmagt overfor forflyttelser, prisstigninger og fyringer.
Som konsekvens af dette opstår der græsrodsbevægelser. De bruger andre metoder end de traditionelt parlamentariske til at få deres ønsker og krav igennem. Konflikter om vand er derfor også et spørgsmål om adgangen til og påvirkningsmulighederne af magten.

Konflikten omkring vand kan imidlertid også ses som en konflikt mellem forskellige kulturelle opfattelser af hvad det gode liv er. På den ene side begejstringen for industrisamfundets velstand, skabt gennem uhæmmet materiel vækst, på den anden side forestillingen om bæredygtig udvikling med respekt for oprindelige folk og naturens krav og begrænsninger.

Filmene handler således om sammenstødet mellem fællesskabstraditioner og liberalisme, mellem stat og borger og mellem kulturer med forskellige værdier.