FOLKELIG ORGANISERING

“The little, little grassroots people – they can change this world.”– Lillian Njehu

Alle i Kenya mærker virkningerne af de gentagne tørkeperioder. Høsten slå fejl, kvæg dør af tørst og sult, og i byerne er der perioder uden strøm. Udover Green Belt Movement er der i dag mange andre organisationer, der giver førstehjælp til Kenyas skove.

Men da Wangari Maathai i 1977 organiserede de første kvindegrupper i Green Belt Movement (GBM), var det stadig helt nyt at se en forbindelse mellem naturbeskyttelse og menneskers overlevelse. Maathai og de andre aktive i GBM fandt hurtigt ud af, at man ikke kan se isoleret på miljøbevarelse i et land som Kenya, hvor der er mange interesser - og dermed penge på spil. Derfor arbejder organisationen lige som meget med bevidstgørelse og organisering som med træplantning.

De fleste aktive i GBM har altid været kvinderne, der af flere grunde er de første til at mærke konsekvenserne af miljøforringelser. Som de primært ansvarlige for familiens omsorg må kvinder og piger må hver dag vandre længere og længere for at hente brænde og vand. Som producenter og markedskvinder mærker den enhver forringelse af jorden og dermed af afgrøderne.