SKOVFOLKET

20.000 overvejende fattige familier er smidt ud af Mau skoven i det vestlige Kenya for at sikre den fremtidige vandforsyning til millioner af mennesker længere væk fra skoven. Kun et fåtal af de fattige flygtninge får kompensation, og det truede oprindelig folk, Ogiek, er smidt ud af deres hjemstavn, hvor de har boet i flere hundrede år.

Af Hanne Tornager

Langs skovbredden ved Kenyas største skov Mau står skure bygget af krøllet plastic, pap og tykke grene. Skurenes beboere fik kun få ejendele med sig, da regeringens soldater smed dem ud af skoven, og nu har de lavet ’midlertidige’ hjem uden udsigt til nogensinde at komme videre. De fleste af beboerne i skoven ernærede sig som landmænd, og de har nu mistet deres hjem og den jord, som de har levet af hele deres liv. Deres huse og majsmarker er allerede afløst af sirlige rækker med unge planter.

Mau-skoven, som ikke kun er Kenyas men hele Østafrikas største skov, har en vigtig funktion med at sikre vand til landbrug og kvægdrift i det vestlige Kenya og medvirke til, at Østafrikas floder bliver ved med at løbe. De sidste 20 år er skoven blevet reduceret med en fjerdel, og i perioder er floderne tørret ud, hvilket har kostet store mængder kvæg livet. Modtager af Nobels fredspris Wangari Mathai går så vidt som til at sige, at hvis Mau skoven dør, så dør hele Kenya.

Handlekraftig regering
De kenyanske politikere har set i øjnene, at de må handle for at sikre millioner af kenyanerne vand i fremtiden. En arbejdsgruppe nedsat af regeringen fremlagde i marts 2009 deres anbefalinger til, hvordan skoven igen kan sikre vand til befolkningen i det vestlige Kenya, og en af anbefalingerne er at fjerne alle bosætterne og genplante skoven, så den når op på sin oprindelige størrelse. Derfor blev alle, som boede i skoven, smidt ud. Blandt de fordrevne er fattige nybyggere, der er flyttet hertil fra andre dele af landet, samt det oprindelige folk Ogiek, der altid har boet i Mau-skoven.

Fattig og flytning
Cirka 20.000 familier blev tvunget til at forlade Mau-skoven. Enkelte er smidt ud flere gange, da de gik tilbage til skoven for at dyrke deres marker om natten skjult for myndighederne. Situationen er håbløs for de fleste familier - også for nybyggerne, der har solgt deres jorder et andet sted i Kenya for at slå sig ned i Mau-skoven. Langt de fleste kan ikke sælge jorden i skoven, og de får ingen kompensation, da de færreste har haft skøder på den jord, de har dyrket. Derfor har de ingen midler til at investere i jord et andet sted i Kenya. De tidligere landmænd er utilfredse med, at de nu ikke længere kan dyrke deres jord og ikke har andet valg end at modtage passiv hjælp fra regeringen. Regeringen har delt majs, bønner og majsolie ud til de berørte familier.

Ogiek-folket
Ogiek-folket er et oprindeligt folk, som i flere hundrede år har levet i og omkrig Mau-skoven. Ogiek’erne er jægere og samlere, og de har derfor traditionelt ikke levet af skovdrift. Den politiske kamp om retten til at bruge Mau-skoven er ikke ny for dem. Under kolonitiden sloges ogiek’erne mod briterne om deres ret til at være i skoven, og siden har skiftende regeringer og nybyggere forsøgt at få ogiek-folket jaget væk for selv at fælde skoven eller dyrke jorden. Den kenyanske regering hævder, at skoven er beskyttet i Kenyas lov om skove, og at ogiek-folket derfor ikke har ret til at være der. På den anden side hævder ogiek’erne deres ret under FNs erklæring om oprindelige folks rettigheder.

Regeringens udvalg har ikke gjort forskel på bosættere eller oprindelig folks status i sin anbefaling om at smide alle mennesker ud af skoven. IWGIA (International Workgroup for Indigenous Affairs) vurderer, at anbefalingen er en overtrædelse af FNs erklæring om oprindelig folks rettigheder. Men foreløbig har regeringen prioriteret sin egen lov om skov højere end FNs lov om oprindelige folk. Ogiek’erne frygter nu, at de bliver straffet for andres rovdrift på skoven.

Rovdrift på skoven
Skoven er fredet, men alligevel er store arealer blevet ryddet. Tallene varierer, men alle kilder peger på, at skoven er blevet mellem en tredjedel og en fjerdedel mindre de sidste 10-20 år. Private tømmerfirmaer har taget for sig af retterne. Trods regeringens stramninger for skovdrift har den i lang tid undtaget tre store firmaer. Officielt fordi de har sikret 30.000 arbejdspladser, men kritikere hævder, at toppolitikere har private økonomiske interesse i firmaerne, og at de derfor får lov til at fortsætte skovdriften.

Daniel arap Moi (præsident 1978-2002) har også taget for sig af retterne, og han har i dag en stor te-plantage klods op ad skoven. Også Mois politiske venner fik foræret skov mod til gengæld at støtte ham politisk.

Spillet om kompensation
Regeringen har nu accepteret at kompensere 1.962 individer, da de har skøder, som regeringens kommission har godkendt. Det er ikke klart, om kompensationen bliver økonomisk, eller om de bliver tildelt en jordlod et andet sted i Kenya. Tovtrækkeriet om værdierne i Mau-skoven og det efterfølgende politiske spil har budt på bizarre hændelser. Alt mens debatten om manglende kompensation til 18.000 fattige familier florerede i de kenyanske medier, blev den tidligere præsident Moi ringet op af regeringen og tilbudt 2 millioner kenyanske shilling (135.000 kr.) som kompensation for den jord, Moi illegalt havde taget. Efter store protester blev beslutningen ændret, så Moi ikke fik kompensation, da heller ikke han havde et skøde på jorden.

Kenyas vigtigste vandtårn
Mau skoven dækker i dag 273.300 hektarer, og skoven udgør det største og vigtigste af Kenyas fem vandtårne, som kenyanerne kalder de skovklædte højdedrag. Skoven holder på skyerne og vandet, og i de tørre perioder sikrer floderne fra skoven befolkningen i en stor omkreds vand til afgrøder og kvæg. Mange floder har deres udspring i vandtårnene, og flere af Kenyas største floder får vand fra Mau-skoven. Også Masai Mara og Lake Victoria får vand fra skoven, som således giver vand til Nilens udspring. En fortsat ødelæggelse af skoven vil have vidtrækkende økonomiske og menneskelige konsekvenser for Kenyas befolkning.

LÆS MERE

• Filmklip om Ogiek
• Ogiek-folkets hjemmeside

Honningfolket Ogiek:
Ogiek-folket er et oprindeligt folk, der i århundreder har haft deres liv i skoven, hvor de har levet af jagt og af de vilde biers honning. Ogiek er et af de ældste oprindelige folk, der er registreret i Østafrika. I 1930erne blev mange af dem tvunget væk fra deres skovområder af britiske kolonialister, der flyttede dem til reservater i landbrugsområderne. Mange ogiek-folk døde af sygdomme som malaria, som de ikke var resistente mod.

Forfølgelserne fortsatte efter Kenyas uafhængighed i 1963, og i 1993 blev stammen, der nu talte omkring 36.000 mennesker, tvunget ud i skovens udkant af korrupte forretningsfolk og politikere, som med regeringens medvirken, satte bulldozere på træer og planter. Siden har også fattige nybyggere brændt skovarealer ned, og ogiek-folket ved ikke selv, hvor mange de er tilbage.

Antropologer skønner, at der i dag er mellem 5.000 og 20.000 ogiek’er, og mange af dem balancerer mellem det traditionelle og det moderne liv - med bue og pil i den ene hånd og en mobiltelefon i den anden.
Med den kenyanske regerings beslutning om at bevare Mau-skoven er ogiek’erne blevet smidt væk for anden gang på kun 16 år - denne gang fra deres landsbyer i skovens udkant.